Destination Kystlandet
Reballegaard Bed and Breakfast

Bed & Breakfast og ferielejligheder

Bo i hyggelige og hjemlige omgivelser i Horsens, Odder og Juelsminde

Foto: wanderfolk.de

Private overnatningssteder ved Horsens, Odder og Juelsminde

Når du vælger et privat overnatningssted i Kystlandet, får du mere end blot en seng for natten. Her bliver du budt velkommen af værter, der kender området ud og ind og gerne deler deres bedste tips til lokale oplevelser, spisesteder og skjulte perler. Uanset om du overnatter på landet, tæt ved fjorden eller i en hyggelig by, venter en personlig og autentisk oplevelse med nærvær, charme og ægte østjysk gæstfrihed.

Bed & breakfast i Horsens

Overnat i kulturbyen Horsens, tæt på events, spillesteder, museer og byliv. 

Overnatning på øerne i Det Østjyske Øhav

Sov som en drøm i rolige omgivelser, hvor der virkelig er plads til at trække vejret, på øerne Endelave, Tunø, Hjarnø og Alrø. 

Privat overnatning ved den jyske østkyst

Overnat nær strande og havnebyer ved Odderkysten og Juelsminde. 

Overnatning ved Gudenåen

Vil du på kanotur eller vandre på Gudenåstien? Eller vil du bare nyde stilheden i naturen? Så kan privat overnatning ved Gudenåen være det rigtige for dig. 

Privat overnatning på landet

Overnat i rolige omgivelser på gårde eller i områdets små landsbyer og mærk roen sænke sig. Selvom det kan føles som om du er langt væk, er de større byer og attraktioner kun en kort køretur derfra. 

Ferielejligheder og byhuse

I en ferielejlighed har du både køkken og bad og god plads til hele familien. 

Værelser

Hvis du bare har brug for en god seng og ikke har problemer med at dele faciliteter, kan et værelse være en god og prisvenlig løsning for dig. Her er der også gode muligheder for at komme tæt på værterne, der står klar til at tage imod dig med åbne arme. 
OBS: Flere af ferielejlighederne ovenfor tilbyder også overnatning i værelse. 

Sommerhuse

Drømmer du om frihed, ro og plads til hele familien? I et privat sommerhus i Kystlandet får du dit eget hjem væk fra hjemmet, tæt på strand, natur og hyggelige ferieoplevelser. Nyd ferien i dit eget tempo med masser af privatliv og mulighed for at opleve kysten lige uden for døren.

Overnatning rundt om Horsens Fjord

Rundt om Horsens Fjord er der flere private overnatningssteder, der kan benyttes som rast på en cykel- eller vandretur rundt om fjorden. 
For overnatningssteder i Horsens by, se længere oppe ad siden. 

Foto: Destination Kystlandet