Med bilen på vandring
Mange af Danmarks skønne og populære vandreruter går fra A-B. Tværs gennem landet eller fra én by til en anden. Selvom de afgjort er en oplevelse værd, er der en del besvær forbundet med turen, når den slutter midt i den smukke natur, hvor der går en Flexbus tilbage til civilisationen hver tredje time. Og hvem kan du så være bekendt at bede om at hente dig?
Ja, vi kender det godt. Heldigvis er der er stort antal ruter i Kystlandet, der fører tilbage til startpunktet. På rundture kan du hoppe direkte ind i bilen efter vandreturen og komme hurtigt og ubesværet hjem igen. Og det kan være guld værd i en travl hverdag, hvor du bare gerne vil nå at få lidt frisk luft og få aktiveret skridttælleren.