Når du tager på shoppetur i Horsens, kan du finde alt fra det nyeste modetøj, brugskunst i dansk design til legetøj, hobby & fritid, delikatesser og meget mere.
De vigtigste danske og udenlandske brands er repræsenteret, men du vil i høj grad også opleve at blive overrasket over de små butikkers udbud og detaljer. Besøg for eksempel Blindes Arbejde, som laver flot håndarbejde fra bunden. Tag også et smut forbi Jacobsen Plus, hvor du finder Louis Poulsen, Fritz Hansen og Hay – alt det bedste inden for dansk design.
Sjovt for de små - og de lidt større
Tag ungerne med rundt i byen på den populære Horsens Skattejagt. Det er god motivation for de små gå-ben med masser af sjove opgaver undervejs og en ægte medalje som belønning for bedriften.
Du kan også holde øje med byens mange legepladser, ligesom Skateparken på Rådhustorvet kan være en oplagt "parkeringsplads" for de unge eller lidt større børn.
Masser af aktivitet i gaderne
Næsten hver weekend, i ferier og på helligdage er der hyggelige aktiviteter og gratis arrangementer i gang på Torvet og i Søndergade. Du finder også underholdende børneaktiviteter inde i bytorvHORSENS, hvor der samtidig er fyldt med spændende butikker for de voksne.
Hold øje med aktuelle events i kalenderen.
Byens hemmelige kroge
Læg også mærke til, hvordan smuk og udfordrende street art pibler frem fra byens hemmelige kroge.