Gå til indhold
©  Foto:

Kanoudlejning hos Bygholm Sø Camping

Oplev Bygholm Sø fra vandet i en kano, og få naturens stille ro helt under huden. Kom helt ned i gear, se fuglene flyve rundt og fiskene svømme i søen, mens du stille vugger rundt.

En tur på det rolige vand

Ved Bygholm Sø Camping kan du i sommerhalvåret leje kanoer og tage en tur ud på vandet. Her kan du opleve Bygholm Sø fra et helt andet perspektiv, nyde roen, lytte til fuglene og se livet i søen gennem det klare vand.

 

Kanoudlejning

Kanoerne kan lejes både på time- og dagsbasis i sommerperioden fra 15. juni indtil sæsonen slutter. En kano er beregnet til 2 voksne og 2 mindre børn. Der medfølger naturligvis redningsveste til alle i lejeprisen.

Priserne for leje af kano:

  • Leje pr. time: 80 kr.
  • Leje pr. dag: 300 kr.

Bemærk: Kanoerne kan kun udlejes inden for receptionens åbningstid, dvs. både afhentning og tilbagelevering af kano skal ske i følgende tidsrum:

  • Mandag til fredag kl. 8-14
  • Lørdag og søndag kl. 10-13.

 

Området ved Bygholm Sø

Bygholm sø er et naturskønt område i den vestlige del af Horsens. Turen rundt om søen er meget populær for både løbende og gående, hvor den ca. 8 km. rute tager dig helt ud af byen og ind i naturens stille ro. Du kan også komme rundt om søen på MTB, hvor den ca. 10 km. lange blå rute byder både på mindre tekniske udfordringer, højdemeter og masser af flow.

 

Tæt på byen

Bygholm Sø ligger et stenkast fra byen. Du kan gå gennem Bygholm Park, forbi banegården og direkte ind til centrum af Horsens. Her finder du skønne spisesteder og et stort udvalg af butikker bl.a. i BytorvHORSENS. Du kan også gå på opdagelse med skattejagten eller opleve koncerter og hverdagskultur i byens nye kulturhus Platform K.

 

Mere kano i Kystlandet

Vil du opleve mere af Kystlandet fra vandsiden, så skal du sejle i kano på det smukkeste stykke af Gudenåen. Her får du en naturrig og rolig oplevelse, hvor pulsen kommer helt ned. Der rig mulighed både for endagsture eller overnatte langs Gudenåen.

#kystlandet: