Gå til indhold
©  Foto:

Cykeltur ved Daugård

Dejlig cykeltur gennem den kuperede natur ved Vejle Fjord. Undervejs kommer du gennem varieret landskab ved landsbyerne Daugård og Ørum, Daugård Strand og Ørum Ådal.

Det smukke cykelland ved Daugård

Nordsiden af Vejle Fjord byder på en ganske særlig natur. Området omkring Daugård byder på et alsidigt udbud af naturoplevelser, som let kan sammensættes til en skøn cykeltur. På denne 15 kilometer lange rundtur kan du opleve noget af det bedste som området har at byde på.

Du har mulighed for at starte turen flere steder – eksempelvis i Daugård ved Ørøm-Daugård Multicenter, ved Ørum Kirke eller ved den offentlige parkeringsplads ved Daugård Strand. Det afhænger helt af om du ønsker at kombinere turen med en anden rute. I denne guide tager vi udgangspunkt i Daugård som start og afslutning på ruten.

I Daugård kan du køre mod syd ad Skolevej og videre ad Korshøjvej ned mod fjorden og Daugård Strand. Landskabet er her landligt og fladt, men pludselig bliver du mødt af en fantastisk udsigt fra toppen af en af Danmarks stejleste bakker, Askebjerg. Herfra har du en fantastisk udsigt over hele fjorden. En stejl nedkørsel fører ned til det idylliske Daugårdstrand område. Sørg for at tage en tur ned til den flotte Blå Flag-strand, som er blandt områdets bedste. Her er der også mulighed for at komme på toilet og holde pause ved vandet.

Fortsæt med at køre ad strandvejen. Nu går turen op ad bakke og ind i lands langs det smukke Ørum Ådal. Here er der flere steder undervejs med en ganske særlig udsigt. Ved landsbyen Belle skal du krydse hovedvejen og fortsætte mod nord ad den smukke skovklædte Sønderskovvej langs med åen. Hvis I trænger til at strække benene, kan I gå en tur på den 2,3 kilometer lange skiltede rute, Ørum Naturspor. Vejen leder jer til Ørum. Her er et stort flot pauseområde med fine faciliteter på jeres venstre hånd i starten af byen. Lidt nord for Ørum drejer i 180 grader og kører mod syd til Daugård ad Hestehaven.

 

Følg cykelruten på digitalt kort

På Kystlandets digitale kort kan du følge ruten på din Smartphone via GPS-lokation. På kortet kan du også se parkeringspladser og anbefalinger til steder, hvor I kan holde pause. Og så er der ikke mindst andre rundture i området, som kan kombineres med rundturen ved Daugård.

National Cykelrute 5 Østkystruten går gennem området og fører til både Vejle og Juelsminde. Den store østjyske cykelrute Kulturringen fører ligeledes forbi Daugård og går til Hjarnø – både gennem land og langs kysten.

 

Find flere cykelruter i Kystlandet

Der er mange skønne cykelruter i det kuperede kystlandskab i Sydøstjylland. På denne side kan du få inspiration til andre cykelture i området

#kystlandet: