Destination Kystlandet

Legepladser i Horsens, Odder og Juelsminde

Kystlandet er én stor legeplads for børn i alle aldre. Her er vores anbefalinger til de bedste legepladser og naturlegepladser i Horsens, Brædstrup, Odder og Juelsminde.

En pige i legetårnet på Juelsminde Naturlegepark
Foto: David Jervidal

Legepladser i Horsens

Klik på kort-visningen og find legepladser nær dig!

Bror og søster står i legetårn på Industrimuseets legeplads
Foto: David Jervidal© Destination Kystlandet

Industrimuseets legeplads

Ved Industrimuseet nær Horsens Centrum ligger denne nye legeplads, som på én gang er supersjov og lærerig med mange referencer til byens spændende historie som industriby. Og så er det ganske gratis at bruge legepladsen.
Læs mereLæs mere "Industrimuseets legeplads"
To børn leger på et legetårn hos Fængslet i Horsens
Foto: Jesper Rais© Destination Kystlandet

Den Store Flugt - FÆNGSLET's legeplads

Lige udenfor FÆNGSLET’s mure, i Fængselsparken, ligger denne skønne legeplads, som er gratis og tilgængelig for offentligheden.
Læs mereLæs mere "Den Store Flugt - FÆNGSLET's legeplads"
Rutsjebanen i Bakkelunden i Horsens
Foto: Horsens Kommune

Bakkelunden

I gåafstand fra Horsens Centrum ligger byens nye park, som er et stort hit blandt børnene. Her er en stor legeplads og masser af legeredskaber spredt rundt i parken, så familiens yngste rigtig kan tumle i naturen. Samtidig er der gode muligheder for at slappe af i de mange opholdsarealer og nyde godt af de gode faciliteter.
Læs mereLæs mere "Bakkelunden"
Gyngestativ, svævebane og kirsebærtræ på legepladsen i Bygholm Park
Foto: Hanne Nielsen

Legepladsen i Bygholm Park

I smukke grønne omgivelser i Horsens’ store herregårdspark ligger hele to sjove legepladser med moderne udstyr. Her kan børnene lege trygt, mens forældrene nyder parkens hyggelige rammer og fine faciliteter.
Læs mereLæs mere "Legepladsen i Bygholm Park"
Lille pige klatrer i klatrestativ på legepladsen i Caroline Amalie Lunden i Horsens
Foto: Destination Kystlandet

Legepladsen i Caroline Amalie Lunden

I den centrale bypark i Horsens, Caroline Amalie Lund, ligger en mindre legeplads, hvor børnene kan lege i trygge omgivelser.
Læs mereLæs mere "Legepladsen i Caroline Amalie Lunden"

Legepladser i Brædstrup

Legeplads i Brædstrup Folke- og Aktivitetspark
Foto: Jesper Rais

Brædstrup Aktivitets- og Folkepark

Den store folkepark midt i Brædstrup er for nylig blevet renoveret med masser af legepladsudstyr spredt rundt i parken. Og så har man tilmed udvidet med den nye aktivitetspark, der bevæger sig ind i Ring Skov. Her er en fin, ny legeplads og en tarzanbane. I aktivitetsparken og folkeparken er der timevis af leg og gode muligheder for afslapning i naturskønne rammer. Og så venter der en af de populære skovtrolde af træ nogle få skridt inde i skoven.  

Legepladser i Juelsminde

Børn står i legeskibet Julle på Juelsminde Naturlegepark
Foto: Kristoffer Loft© Destination Kystlandet

Juelsminde Naturlegepark

Juelsminde Naturlegepark er ikke bare en legeplads – det er et sandt mekka for spil og leg. Her kan du rutsje ned ad et bjerg, spille på multibanerne, dyrke skovfitness, se om du kan klare tarzanbanen eller nyde en is i de hyggelige naturomgivelser.
Læs mereLæs mere "Juelsminde Naturlegepark"

Legepladser i Odder

Børn sidder på toppen af en rutsjebane i en mølle på legepladsen i Folkeparken i Odder
Foto: Jesper Rais© Destination Kystlandet

Folkeparkens legeplads

Ved rådhuset i Odder er byens nye, flotte folkepark blevet opført. For familiens yngste er parkens største attraktion den fine nye legeplads, hvor ungerne kan give den gas på de flotte, lokalinspirerede legeredskaber.
Læs mereLæs mere "Folkeparkens legeplads"
Legeredskaber på legepladsen i Mølleparken i Odder
Foto: Destination Kystlandet

Legepladsen i Mølleparken

Nær Odder Museum ligger en fin legeplads i grønne omgivelser til de mindste. Pladsen i Mølleparken ved Andedammen har de mest basale legefaciliteter. Besøg pladsen som en del af en udflugt i det grønne med picnic ved Odder Å.
Læs mereLæs mere "Legepladsen i Mølleparken"