©  Foto:

Guidede geologiske ture

Tag med på guidet tur ved kysten på Juelsmindehalvøen med fokus på geologi.  Bliv klogere på jordlagene ved de stejle klinter og de mange typer sten, der findes på stranden.

Se den dramatiske kyst med nye øjne

Juelsmindehalvøen byder på en lang og varieret kyststrækning, som er et besøg værd for alle naturelskere. Hvad du måske ikke opdager, når du bevæger dig rundt ved kysten, er den store geologiske rigdom, der er ved kystklinterne i området.

Her er spændende klinter med jordlag, der blev aflejret for millioner af år siden, og på de stenrige strande kan man finde et væld af flotte sten. Hver sten har en spændende historie, der i mange tilfælde rækker millioner af år tilbage. Nogle sten viser også rester af fortidens dyreverden i form af fossiler og spor efter gravende organismer.

 

GEO-ture i 2026

I løbet af 2026 besøges 10 forskellige lokaliteter på Juelsminde halvøen og alle stederne besøges to gange i løbet af året.

Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig. På billedet ovenfor kan du se, hvor de enkelte ture bliver afholdt.

Geo-Ture i 2026 er lavet med udgangspunkt i tidevandstabeller, da de bedste ture foretages ved lavvande.

Marts
Onsdag d. 11. marts kl. 12:
Hjarnø - mødested Hjarnø havn (i alt ca. 6 km)

Torsdag d. 12. marts kl. 13:
Hundshage - mødested P-plads på Tønballevej (i alt ca. 4 km)

Fredag d. 13. marts kl. 13:
Jensgaard Klint - mødested P-plads på Tønballevej (i alt ca. 5 km)

Lørdag d. 14. marts kl. 14:
As Hoved 1 - mødested P-plads ved Palsgaard Park (i alt ca. 5 km)

Fredag d. 27. marts kl. 12:
As Hoved 2 - mødested P-plads ved Palsgaard Park (i alt ca. 6 km)

Lørdag d. 28. marts kl. 13:
As Hoved 3 - mødested P-plads ved Palsgaard Park (i alt ca. 10 km)

April
Lørdag d. 11. april kl. 13:
Dykjær Klint - mødested P-plads ved Sønderstrand (i alt ca. 2 km)

Søndag d. 12. april kl. 13:
Albæk Hoved - mødested P-plads ved Sønderstrand (i alt ca. 5 km)

Maj
Tirsdag d. 12. maj kl. 13:
Stenhøj Strand - mødested P-pladsen for enden af Staksrodevej (i alt ca. 4 km)

Juni
Torsdag d. 11. juni kl. 14:
Fakkegrav Klint - mødested P-plads nedenfor Hotel Vejlefjord (i alt ca. 4 km)

Juli
Fredag d. 10. juli kl. 13:
Hjarnø - mødested Hjarnø havn (i alt ca. 6 km)

Lørdag d. 11. juli kl. 14:
Hundshage - mødested P-plads på Tønballevej (i alt ca. 4 km)

Torsdag d. 23. juli kl. 14:
Jensgaard Klint - mødested P-plads på Tønballevej (i alt ca. 5 km)

August
Fredag d. 8. august kl. 10-16:  
Tunø – mødested Tunø Havn

Lørdag d. 22. august kl. 14:
As Hoved 1 - mødested P-plads ved Palsgaard Park (i alt ca. 5 km)

Søndag d. 23. august kl. 14:
As Hoved 2 - mødested P-plads ved Palsgaard Park (i alt ca. 6 km)

September
søndag d. 6. september kl. 12:
As Hoved 3 - mødested P-plads ved Palsgaard Park (i alt ca. 10 km)

Søndag d. 20. september kl. 13:
Dykjær Klint - mødested P-plads ved Sønderstrand (i alt ca. 2km)

Tirsdag d. 22. september kl. 14:
Albæk Hoved - mødested P-plads ved Sønderstrand (i alt ca. 5 km)

Oktober
Søndag d. 4. oktober kl. 11:
Stenhøj Strand - mødested P-pladsen for enden af Staksrodevej (i alt ca. 4km)

Tirsdag d. 6. oktober kl. 13:
Fakkegrav Klint - mødested P-plads ved Hotel Vejlefjord (i alt ca. 4km)

Du kan løbende orientere dig på Kystlandets kalender (Kultunaut), hvor Inga opretter alle ture. Du kan også orientere dig på Ingas hjemmeside under Geo-ture.

Book en tur

Hvis du er interesseret i en guidet tur i Juelsmindehalvøens særlige natur, er du velkommen til at kontakte Inga pr. telefon eller mail og høre, hvornår det kan lade sig gøre. Inga tilbyder også at være turleder på ekskursioner udenfor Juelsmindehalvøen og at udarbejde guide og kort til turene.

 

Om Inga Sørensen

Inga er uddannet geolog fra Aarhus Universitet i 1973. Hun har siden arbejdet som geolog og undervist i ingeniørgeologi. I 2018 lod hun sig pensionere. Interessen og lysten til at give sin viden videre har hun dog stadig. Derfor startede hun virksomheden Geologi & Jordvarme. Hun har desuden skrevet mange lærebøger – senest bogen ”Ingeniørgeologi”, der udkom i 2019.

 

Senest opdateret den 5. marts 2026 af Louise Klint Nielsen