©  Foto:

Dagli'Brugsen Hou

I den lille færgeby Hou er Dagli’Brugsen det centrale samlingssted, hvor du kan finde alt, hvad du har brug for under dit besøg i byen. Her finder du et stort udvalg af dagligvarer, frisk brød og økologiske, lokalproducerede produkter.

Alt hvad du mangler til ferien eller udflugten i Hou

Om du er på sejlerferie i byens store lystbådehavn, om du skal med færgen til øeventyr eller bare er på dagsudflugt ved Hous skønne natur, så er Dagli’Brugsen stedet, hvor du finder alt, hvad du har brug for. Her kan du proviantere til vandreturen med kolde drikkevarer, købe is i sommervarmen eller komme ind og nyde en friskbrygget kop varm kaffe.

 

Dagligvarer fra morgen til aften

Hver dag er bageren klar med friskbagte rundstykker og kage fra 7:30. Butikken har en ret stor vinafdeling med et glas til alle lejligheder. Der er masser af lokale varer fra Odder og omegn, spændende specialiteter fra Irma og mere end 300 økologiske varer, der er til at betale. Ja, og så finder du ikke mindst et stort udvalg af drikkevarer, snacks og andre ting som du lige står og mangler som turist.

 

Udpluk af lokale varer og leverandører

  • Supper og færdigretter fra Supperiet "Den gamle Præstegaard" i Hundslund
  • Honning fra Peter Stougård
  • Saft/most fra Karens Minde frugtplantage
  • Marmelade og saft fra Samsø Bær
  • Mel og gryn fra Samsø Mel

 

Åbningstider

Dagli’Brugsen Hou har åbent alle ugens dage 7:30-20:00.

 

Om Hou

Der er en særlig maritim atmosfære i den lille færgeby Hou. Gå en tur omkring den store lystbådehavn og færgehavnen og nyd et måltid mad ved et af havnens spisesteder. Byen byder også på en dejlig strand og flot natur lige uden for døren.

Få inspiration til din tur til Hou på denne side.