Kunst i Kystlandet
Dyk ned i sansevækkende samtidskunst, gå på jagt i gallerier og kunstværksteder - eller tag på workshop og få ny inspiration til dine egne kreationer af vores dygtige kunsthåndværkere.
Kystlandet har et bredt udvalg af spændende samtidskunst, tiltalende gallerier og dygtige kunsthåndværkere, der står klar til at fodre dig med ny inspiration og sanseindtryk.
Og selvom vi har været nødt til at drosle ned for de største events, er der stadig masser af arrangementer, du kan opleve i fuld tryghed – og mærke langt ind i sjælen.
Det er ingen hemmelighed, at Horsens er Kystlandets kulturhovedstad, hvor en imponerende skare af kunstnere, såsom Pink, Robbie Williams, Madonna, Bruce Springsteen, Elton John - og selv Bob Dylan - har slået et smut forbi. I år kan du opleve Harry Styles og The Weeknd.