Gå til indhold
©  Foto:

Forum Horsens og Nordstern Arena

Forum Horsens og Nordstern Arena er internationale scener for kultur, underholdnings- og idrætsoplevelser. Her kan du opleve alt fra Superliga fodbold til store koncerter, foredrag og messer eller måske tage en dukkert i svømmehallen Aqua Forum.  

Kultur og idrætsoplevelser for alle

Forum Horsens og Nordstern Arena er et større kulturanlæg bestående af en svømmehal, et fodboldstadion, en større indendørs kultur- og idrætshal, en trænings- og opvarmningshal og et nyt kampsportscenter. En sammenhængende foyer binder hele centret sammen til en velfungerende enhed med optimale betingelser for både publikum, udøvende kunstnere og idrætsfolk.

I hallerne kan du opleve koncerter med danske og internationale artister, foredrag, musicals samt kampe fra både basket- og håndboldligaen.

I Nordstern Arena holder Superliga-holdet AC Horsens til. Her kan du af og til også opleve stadionkoncerter med nogle af verdens allerstørste bands og artister.

 

Find kommende events i Forum Horsens’ kalender

På Forum Horsens’ hjemmeside kan du få overblik over de events, koncerter og kampe, som er på programmet i den kommende tid.

Følg dette link for at gå til Forum Horsens’ online kalender.

 

Besøg byens badeland

Aqua Forum er meget mere end bare en svømmehal. Med flere bassiner, vandrutsjebane, vandinstallationer og en wellness afdeling med spabad, dampbad, sauna og tylarium er det den perfekte ramme for sjov og leg, motion, træning, fart over feltet og afslapning.

Du kan læse mere om Aqua Forum på denne side.

 

Konference og erhvervsarrangementer

Forum Horsens byder også på nogle fremragende konferencefaciliteter, som er specielt bygget, indrettet og udstyret til afvikling af både små og store erhvervsarrangementer.

Etablissementet er yderst fleksibelt og dermed den perfekte ramme om alle typer af erhvervsarrangementer, da faciliteterne let kan indrettes efter det enkelte behov.

Med kun to kilometer til Horsens Banegård, fem kilometer til motorvejen og gratis parkeringspladser er Forum Horsens særdeles tilgængeligt.

#kystlandet: