Fru Skov
Midt i Brædstrup ligger denne perle af en butik med nøje udvalgt køkkenudstyr af høj kvalitet samt smagfulde specialiteter. Gå på udkig i det spændend...
Brædstrup vil overraske dig! Byen er ikke stor, men har et stort opland af mindre landsbyer, og samtidig finder du spændende specialbutikker, skønne spisesteder og flot natur.
Begynd med en tur gennem Brædstrups hovedgade, og kig dig omkring i byens spændende butikker, der byder på alt fra modetøj til lækre specialiteter. Kig ind hos Fru Skov, der sælger køkkenudstyr og specialvarer, og hos Bakkelandets Legetøj, der har alt til børn, barnlige- og kreative sjæle.
Efter shoppingen bør du søge mod torvet og nyde din frokost hos den flotte nye Restaurant Det Gamle Posthus, der byder på klassiske frokostretter som stjerneskud, steak og burger. Alternativt kan du lige på den anden side af vejen nyde et måltid hos Café Banesti, som ligeledes byder på lækker frokost og skøn udeservering.
I nærheden ligger Brædstrups store park, Folkeparken. En smuk grøn oase, der er oplagt til en hyggelig stund for familien. Har du mod på mere natur, kan du gå en tur i den flotte Ring Skov. Begiv dig videre ned til Ring Sø i udkanten af byen, og tag en dukkert fra badebroen ved den fine strand. Rundt om søen går der en trampesti – turen er cirka 3 kilometer.
Inden turen går hjemad, anbefaler vi et besøg på byens berømte Hotel Pejsegården, hvor du kan tage et spil bowling ved hotellets bowlingcenter. Og i Restaurant Dillen, der ligger ved bowlingbanerne, har du adgang til kolde forfriskninger eller et måltid mad.