Destination Kystlandet

Guidede ture i Kystlandet

Kom tættere på Kystlandets historie, natur og lokale fortællinger med en guidet tur. Tag med på byvandringer, rundvisninger, naturoplevelser og særlige ture, hvor engagerede guider giver dig nye perspektiver på områdets kultur, landskaber og skjulte historier.

Tre kvinder laver en walk and talk på kaninoen på Endelave
Foto: Destination Kystlandet

Oplev Kystlandet med en lokal guide

Nogle steder opleves bedst sammen med én, der kender historien bag. I Kystlandet kan du komme med på alt fra historiske byvandringer og rundvisninger på museer til guidede ture i naturen, på havet og på øerne. Undervejs får du spændende fortællinger, lokale anekdoter og ny viden, som giver oplevelserne ekstra dybde. Uanset om du er til kultur, historie eller naturoplevelser, finder du guidede ture, der bringer dig tættere på Kystlandets mennesker, steder og fortællinger.

Find guidede ture og byvandringer

Sælkoloni på en sandbanke og et sejlskib
Foto: Kasper Rander

Hav-safari i Naturpark Svanegrund

Oplev Horsens Fjord og Det Østjyske Øhav fra en rib-båd og hør naturvejlederen fortælle om områdets helt særlige natur. Er I heldige, kan I møde havørne, marsvin og sæler undervejs. 

Jørgensens Hotel
Foto: Jørgensens Hotel

Historiske byvandringer i Horsens

Museum Horsens har sammensat en række tematiserede guidede ture i byens historiske centrum. Turene kan bookes af alle interesserede grupper. Tag på arkæologisk vandring, hør om byen under besættelsestiden eller hør mere om byens interessante forbindelse til Rusland. Du kan også dykke ned i den megen kunst i bybilledet. 

Fuglsang Rideture
Foto: Fulgsang Rideture

Guidede rideture og trækketure i Søhøjlandet

Tag med på guidet ridetur i det smukke landskab i den sydlige del af Søhøjlandet eller på trækketur med familiens mindste. Tag for eksempel på ridetur til Den Genfundne Bro. 

Læs mereLæs mere "Guidede rideture og trækketure i Søhøjlandet"
Vognen fyldt med turister til traktortur på Hjarnø
Foto: Melissa Villumsen

Traktorture med lokal øboer

Kom med på guidet traktortur på øen Hjarnø i Horsens Fjord med en lokal guide og hør historier om alt fra natur til historie og dagligdagen på øen. På denne rundtur med Hjarnø Traktorture oplever du alt det bedste som øen har at byde på.

Læs mereLæs mere "Traktorture med lokal øboer"
Udsigt over Horsens Centrum fra toppen af Campus Horsens
Foto: Insero Horsens

Guidede ture til toppen af Horsens

Kom med på rundvisning til toppen af Horsens’ højeste bygning og se det hele lidt fra oven. Fra tagterrassen på 17. etage af Campus Horsens kan du se Horsens og opland fra en vinkel som du ikke har set før.
Læs mereLæs mere "Guidede ture til toppen af Horsens"
En isfugl på en gren
Foto: Lukasz Lukasik

Isfuglesafari på Gudenåen

Tag med erfaren naturguide på kanotur på den sydlige del af Søhøjlandet og find den smukke blå isfugl i sit naturlige element. Foruden isfuglen kommer du tæt på fiskehejre, lappedykkere, skarve og svaner - og hvis du er heldig - havørne og oddere. 

Læs mereLæs mere "Isfuglesafari på Gudenåen"
Hybenroser ved Borre Knobs kyst
Foto: Morten Bank Madsen

Ture med naturvejleder i Hedensted Kommune

Tag med naturvejlederen på tur og oplev naturen fra et lærerigt eller underholdende perspektiv. Der er stor variation på turene - alt fra fisketure til kryddersnapseurtetur, krabbejagt og fossiljagt. 

Klint ved Stenhøj Strand
Foto: Geo-ture

Med geolog på guidet tur

Tag med Geo-ture på guidet tur ved kysten på Juelsmindehalvøen med fokus på geologi. Bliv klogere på jordlagene ved de stejle klinter og de mange typer sten, der findes på stranden. Og er du heldig, kan du måske finde fossiler. 

Læs mereLæs mere "Med geolog på guidet tur"
Helene Fruelund sidder på stranden ved sin rygsæk
Foto: HeleneForNord

Guidede vandreture ved Vejle Fjord

Helene Fruelund arrangerer guidede vandreture i naturen på Juelsmindehalvøen og Vejle Fjord. Der tilbydes både dagsture og ture med overnatning, hvor du kan komme ud i naturen og ud af din komfortzone med godt selskab og en kompetent guide.   

Læs mereLæs mere "Guidede vandreture ved Vejle Fjord"
Regnvåd musevikke blomst
Foto: Morten Bank Madsen

Vild med Horsens

Horsens Kommune arrangerer løbende guidede ture i det grønne med naturvejleder. Tag del i alt fra vandreture i naturen til stenmaling på stranden og yoga i naturen. Få overblik over deres kommende events på Facebook. 

Læs mereLæs mere "Vild med Horsens"
Et par går i maskinhallen i Industrimuseet
Foto: David Jervidal

Byvandringer i Horsens med fokus på byens industrihistorie

Horsens var en succesfuld industriby under industialiseringen. Industrimuseet tilbyder forskellige tematiserede rundvisninger i Horsens med fokus på sporene af denne tid i nutidens bybillede. Der tilbydes ture om Midtbyen, Vestbyen samt havneområdet. 

Læs mereLæs mere "Byvandringer i Horsens med fokus på byens industrihistorie"
Birgit Juel Martinsen fra Writers Walk
Foto: Writers Walk

Guidede skrivevandringer i naturen

Tag med på en guidet vandretur på Endelave eller på fastlandet og lad landskabet i naturen inspirere til nye fortællinger. Writers Walks er vandreture med indlagte skrivepauser. Det er både for dig, der er en hærdet forfatter, og for nybegynderen, der blot har lyst til at prøve kræfter med skrivekunsten.

Læs mereLæs mere "Guidede skrivevandringer i naturen"
Kvinde rider på hest ved kysten på Endelave
Foto: Melissa Villumsen

Guidede rideture på Endelave

Turridning Endelave arrangerer guidede rideture i øens natur. På en turridning vil du komme forbi steder, som den almindelige turist aldrig får at se, og vi tør næsten give garanti for, at du vil spotte nogle af de vilde kaniner, der lever på øen i tusindvis. Rideturene krydres ofte med små fortællinger om Endelaves spændende historie og sjove mennesker, der har levet på øen gennem tiden.

Entusiastisk kvindelig guide i waders står med hænderne i vejret til et maritimt arrangement ved Husodde Strand
Foto: Naturpark Svanegrund© Birgitte Hyldahl Ptak

Guidede ture med naturvejleder i Naturpark Svanegrund

Oplev Naturpark Svanegrund sammen med en lokal naturformidler, der tager dig med ud i områdets enestående natur. På de guidede ture får du spændende fortællinger om dyreliv, landskaber, kystkultur og naturgenopretning og et helt særligt indblik i Det Østjyske Øhav.
Læs mereLæs mere "Guidede ture med naturvejleder i Naturpark Svanegrund"
En gruppe på gåtur på stranden på Vorsø
Foto: Odder Museum

Vorsø - få unik adgang til den fredede ø i Horsens Fjord

Øen Vorsø er et totalfredet naturreservat. Eneste mulighed for at besøge øen er på en guidet tur med øens eneste beboer, naturformidler Jens Gregersen. Både Horsens Kommune og Odder Museum arrangerer ture til øen, og det er også muligt at booke en tur direkte ved naturvejlederen. 

Læs mereLæs mere "Vorsø - få unik adgang til den fredede ø i Horsens Fjord"
På cykel rundt om Horsens Fjord på Fjordminoen
Foto: Horsens Kommune

Guidet elcykelophold ved Horsens Fjord

Outdoor overnatningsstedet Holmely tilbyder tre-dages cykelophold med guide ved Horsens Fjord. Undervejs besøger I fjordens øer, får gode smagsoplevelser, museumsbesøg og lokale historier. 

Læs mereLæs mere "Guidet elcykelophold ved Horsens Fjord"
Mand taler til gæster ved et dækket bord
Foto: Jesper Rais

Gin Walk i Søhøjlandet

Kan du lide gin & tonic? Kan du lide at vandre? Så tag med på gin walk hos Holmely. I går 7,5 kilometer i smukt landskab, og undervejs smager du på fire slags gin. Det er muligt at tilkøbe bålmad og overnatning hos Holmely. 

Læs mereLæs mere "Gin Walk i Søhøjlandet"
Kurser og guidede ture med Outdoor Connection
Foto: Outdoor Connection

Kano- og kajakture på Gudenåen

Outdoor Connections erfarne guide inviterer til guidede ture på Gudenåen i kano eller kajak. Der tilbydes ture med og uden overnatning. Der arrangeres desuden weekendture med udgangspunkt i friluftslivets fire b'er - bål, bøffer, bajer og bushcraft. 

Læs mereLæs mere "Kano- og kajakture på Gudenåen"
Børn der leger på legepladsen ved Horsens City Camping ved Husodde Strand i Horsens - en del af Kystlandet
Foto: Destination Kystlandet

Blå Flag-arrangementer ved Kystlandets strande

Du kender sikkert det blå badeflag, men vidste du, at der ved Blå Flag strande arrangeres events, der er åbne for offentligheden. Det kan være alt fra krabbefangst til kajakture og svampeture. Både i Horsens og Hedensted Kommuner arrangeres der hvert år Blå Flag-events. 

Læs mereLæs mere "Blå Flag-arrangementer ved Kystlandets strande"

Rundvisninger hos lokale museer og attraktioner