©  Foto:

Writers Walk

Tag med på en guidet vandretur på fx Endelave og lad landskabet i naturen inspirere til nye fortællinger. Writers Walk er både for dig, der er en hærdet forfatter, og for nybegynderen, der blot har lyst til at prøve kræfter med skrivekunsten.

Find ordene i naturens dybe stille ro

Kan du lide at vandre? Kan du lide at skrive? Så er en Writers Walk lige noget for dig. 
Helt kort, beskrives en Writers Walk som en vandretur med indlagte skrivepauser - en skrivevandring.  

På en skrivevandring handler turen ikke om antal km tilbagelagt, men rettere om at sætte fokus på lysten og modet til at skrive. 

 

Med erfaren guide langs Kaninoen eller Kyststien 

Med indehaver Birgit Juel Martinsen som guide, er du i trygge hænder på en Writers Walk. Birgit har både vandret og skrevet hele sit liv, og hendes vision for Writers Walk er at give andre glæden ved at skrive gennem vandring.

Du kan se alle aktuelle ture lige her, samt læse mere om distance, landskab og lokation. 


Det praktiske 

En Writers Walk tager som regel mellem 4-5 timer, med forplejning inkluderet. Oftest starter turen om formiddagen og slutter midt på eftermiddagen. 

Det anbefales dog at have en rygsæk med lidt vand, kaffe/the og snacks medbragt hjemmefra.

Eftersom en Writers Walk foregår i naturen, bør du iklæde dig praktisk tøj efter vind og vejr.  Skulle vejret være helt forfærdeligt, kan din Writers Walk blive aflyst - i så fald tager Birgit kontakt til alle deltagere.

Se alle praktiske oplysninger og betingelser vedrørende deltagelse på en Writers Walk

Birgit Juel Martinsen afholder med jævne mellemrum også vandringer i samarbejde med andre lokale aktører med et særligt tema for dagen.  Hold øje med Writers Walk's hjemmeside, hvor kommende ture annonceres. 

 

Priser og tilmelding

Det koster 895,- for en Writers Walk på fastlandet (halv dag) og 1.495,- for Writers Walk på Endelave (hel dag inkl. færge). Priser er inkl. moms.

En skrivevandring har mellem 4-8 deltagere og kræver kun gåpåmod, skrivelyst, samt evnen til at kunne gå minimum 5 km i natur-terræn. 

Læs mere om konceptet eller meld dig til med det samme, så din Writers Walk kan begynde!