©  Foto:

Rosenvold Strand Camping

Denne campingplads med gode faciliteter er beliggende i et smukt naturområde lige ned til Vejle Fjord. Her får du ro og frisk luft, mens du er omgivet af havn, strand, skov og slot.

Kystferie ved Vejle Fjord

Naturen er i højsædet, når du besøger Rosenvold Strand Camping. I fredelige omgivelser ligger campingpladsen ned til Rosenvold Strand og den lille marina, hvor du kan lægge til med din båd. Rosenvold ligger ved en del af Vejle Fjord, der er kendetegnet ved skov og gode muligheder for vandreture i skønne rammer.

 

Flere overnatningsmuligheder

På den hyggelige plads kan du sove i egen campingvogn, telt eller autocamper.

Har du ikke egen vogn? Intet problem! Hos Rosenvold Strand Camping kan du leje både campingvogn, glamping-telte, et mobile home eller en af de hyggelige træhytter. 

Med andre ord er der overnatningsmuligheder i alle prisklasser, så du let kan vælge et overnatningsform, der passer til dine behov. 

 

Dejlig plads med fine faciliteter

Ved pladsen finder du alle de faciliteter som du kunne ønske dig. Rundt på pladsen er der flere servicebygninger. En af disse er udstyret med et stort køkken med spiseareal samt gode badefaciliteter. I en hyggelig hytte finder du en charmerende TV-stue.

Ved receptionen ligger en kiosk med et godt sortiment, hvor du har mulighed for at købe bl.a. dagligvarer og morgenbrød. 

Børnene kan give den gas på den store legeplads med svævebane, hoppepude og klatrevæg. De er også velkomne til at besøge de søde klappegeder, der er vældig populære blandt de mindste. Imens kan de voksne dyste med et spil volleyball, bordtennis eller petanque.

Det er også muligt at leje paddleboards og sit-on-top kajakker, så Vejle Fjord kan udforskes fra vandsiden. 

 

Oplev den skønne natur

Campingpladsen ligger perfekt til vandre- og cykelture i naturen. Mod øst finder du den spektakulære Staksrode Skov, der har stejle skrænter ned mod havet. Og mod vest kan du begive dig ud på de spændende kurveje ved Hotel Vejlefjord. Gå en god lang tur langs fjorden eller udforsk de mange skove i området. Med dette digitale kort kan du følge rundture til fods ved Rosenvold

Ved stranden har du gode vindforhold til kitesurfing, mens også kajaksejlads langs kysten er oplagt. 

Find mere inspiration til oplevelser på nordsiden af Vejle Fjord på denne side

 

Tag hunden med

Menneskets bedste ven er mere end velkommen hos Rosenvold Strand Camping. Her er der gode forhold for hundeejere, og hunden kan løbe frit i den store indhegnede hundegård, hvor den kan få nye venner eller lege med sin familie. 

 

Book dit ophold

Vil du campere ved kysten midt i den smukke natur? Reserver dit ophold hos Rosenvold Strand Camping.

 

Senest opdateret den 16. oktober 2025 af Casper Terkelsen