Horsens City Camping
Glæd dig til en skøn campingferie ved Horsens Fjord ved en dejlig badestrand. Hos Horsens City Camping er der plads til alle – uanset hvem du rejser med og jeres behov. Tag hele familien med til et mindeværdigt ophold midt i naturen, tæt på byens oplevelser.

Camping der passer
På Horsens City Camping er der ”hytter og pladser der passer”, så du og din familie kan vælge at ligge i det område som passer bedst til lige netop jeres behov.
Campingpladsen er inddelt i skævt anlagte og hyggelige områder. Derfor ligger du mere ugenert og har mere privatliv og personlig frihed. Du kan føle dig hjemme og bare nyde atmosfæren på pladsen, den flotte natur og Horsens by til fulde.
Plads med udsigt – Dette område er specielt lavet til dig, som ønsker sig udsigt fra din vogn eller hytte. Herfra kan du nyde synet ud over Horsens Fjord, hvor du både om morgenen og aftenen oplever stilheden og naturens farver spille i fjorden. I løbet af dagen kan du følge livet på fjorden, bådene til og fra Horsens, fiskeriet, surferne osv.
Plads med fred og ro – Her kan du komme helt ned i tempo og få ladet batterierne op igen. Her er du sikret fred og ro sammen med andre campister der ønsker det samme.
Plads til børn – her er du tæt på legepladsen, stranden, nye legekammerater og ikke mindst hinanden. Her kan børnene bruge hele dagen på den helt nye legeplads sammen med deres nye legekammerater. Her morer de sig med klatrestativet, rutsjebanen, hoppepuden, hoppeborgen, sandkassen og alt det andet. Samtidig kan forældrene sidde og slappe af.
Sov i hytte eller glamping-telt
Det er ikke nødvendigt at have egen campingvogn for at prøve Horsens City Camping-oplevelsen på egen krop. Pladsen råder over hyggelige træhytter i forskellige størrelser fra 2-8 personer. Hytterne har varierende priser og faciliteter, og der vil helt sikkert være en, der passer til jeres behov. Nogle har fuldt udstyret køkken, flere soveværelser, badeværelse, TV, spisestue. Alle har de egen terrasse, og kan også bookes om vinteren, da de har elvarme.
Du har også mulighed for at booke forskellige glampingtelte, fx safari glampingtelte (op til 5 pers.) eller almindelige glampingtelte (op til 4 pers.). Alle telte er udstyret med opholdsrum, køkkenafdeling og soverum med behagelige senge samt ikke mindst terrasse med havemøbler. Alt er gjort klar til dig, når du kommer. Du skal blot læne dig tilbage og nyde oplevelsen sammen med familien.
De flotte faciliteter
Hos Horsens City Camping mangler der ikke noget. Her er alt, hvad du som campinggæst kunne ønske dig. Pladsen har installeret 2 stk. 11 kW ladestationer, så du nemt kan lade under dit ophold.
Campingpladsen ligger i første parket til en Blå Flag-strand, men skulle det horsensianske vejr vise sig fra sin slemme side, så er der en stor overdækket pool med børnepool og rutsjebane på pladsen.
I servicebygningerne er køkken- og badeforholdene tip-top. Børnene har endda deres egne sjove og flotte børnebadeværelser.
To servicebygninger er placeret i den vestlige del af pladsen, og indeholder masser af badeværelser til voksne, men også specielle børneafdelinger med faciliteter i børnestørrelse med vikingetema. Børnene kan derfor tage brusebad i et vikingeskib og spejle sig i en viking mems mågerne kigger på.
Børnene kan hygge sig på legepladsen med legetårn, hoppepude og trampoliner. De kan også boltre sig i legerummet, hvor der er flere spil og legeredskaber. Der er også mulighed for at tage et spil bordtennis, spille bold på boldbanen eller leje mooncars. Desuden er der forskellige aktiviteter i løbet af forået og sommeren, fx kreativt værksted, klovnesjov og kaninfodring.
Pladsen har sin egen kaninfold med søde og nuttede kælekaniner, som børnene gerne må snakke med og hjælpe med at fodre.
Minigolf, SUP eller cykling?
Hos Horsens City Camping kan du kvit og frit låne en cykel og udforske naturen eller køre en tur ind til Horsens Centrum, som ligger kun fire kilometer væk.
Vandet i Horsens Fjord egner sig perfekt til aktiviteter til vands. Du har mulighed for at leje både havkajak og SUP-boards i receptionen.
Og så er det næsten et must at prøve den fine middelalder-inspirerede minigolfbane og tage en sjov dyst med hele familien.
Tag bare hunden med
Menneskets bedste ven er naturligvis velkommen hos Horsens City Camping. På alle de forskellige typer pladser og i flere hytter er det tilladt at have hunden med, så hele familien kan holde ferie sammen – også de firbenede medlemmer. På pladsen er der en større indhegnet hundeskov, mens der også få hundrede meter væk er en offentlig hundeskov i Elbæk Skov.
Book dit ophold
Skal campingferien holdes ved det skønne Husodde Strand? Følg dette link for at gå direkte til booking eller læs mere om de forskellige overnatningstyper på Horsens City Campings hjemmeside.
Senest opdateret den 05. maj 2026 af Louise Klint Nielsen.
Kontaktoplysninger
- Email: camping@horsenscity.dk
- Phone: +45 75 65 70 60
Faciliteter
- Swimmingpool
- Kano/kajak til leje
- Glamping
- Køkken
- Hytter til leje
- Åbent hele året
- WiFi
- Opholdsrum
- Vaskeri
- Pladser til autocampere
- Butik/Kiosk
- Legeplads
- Fiskemulighed
- Minigolf
- Cykler til leje
- Hund tilladt
Kapacitet
- Enheder: 240
Grøn oplevelse (Certificeringer)
- Green Camping
Find vej
Husoddevej 85
8700 Horsens
Sidst opdateret af::Destination Kystlandetinfo@kystlandet.com




















