
© Foto:
Gosmer Kirke
På grund af dens imponerende størrelse kaldes kirken også "Hads Herreds Domkirke".
Den er især bemærkelsesværdig på grund af sin fine romanske stenkunst.
Syddørens tympanon har et særpræget motiv, hvor en kvinde med lange fletninger ammer to løver. Kvinden kan fortolkes som et billede på kirken og løverne som de troende, der næres ved kirkens forkyndelse. Nævnes skal også døbefonten med løver i fladrelief.
Barokaltertavlen fra 1637 har moderne oliemalerier (1960erne) af Svend Havsteen-Mikkelsen, som også har lavet glasmosaikruderne i våbenhuset.
Bemærk også gravkapellet for godserne Rathlousdals og Gerdorffslunds ejere.