©  Foto:

Cykelsmeden Odder

Står du og mangler en lejecykel dagens udflugt? Har du brug for reparation eller at låne en gratis værktøjskasse? Eller leder du bare efter den helt perfekte nye cykel? Kig ind hos denne cykelbutik i Odder. Der er altid kaffe på kanden og god rådgivning.

Cykelsmeden kalder alle cyklister

Cykelsmeden Odder er din cykels bedste ven. Cykelmekaniker Dennis Bonnichsens lille butik er stedet for dig, uanset om du er turist på cykelferie eller lokal cykelaficionado, der står og mangler reservedele, tips og tricks eller måske den fedeste nye racer.  

I butikken, som ligger ganske centralt på Rosensgade for enden af gågaden, serviceres og repareres alle mærker og typer af cykler, fra citybikes til gravel, mountainbikes og racercykler.

 

Når jernhesten trænger til lidt kærlighed

Cykelsmeden Odder tilbyder alle former for reparationer og service på cyklen. Så uanset om kæden trænger til at blive smurt, om gearene hakker eller elcykelmotoren svigter, så kig ind til butikken i Odder.

Her finder du også en gør det selv servicestation og luftpumpe. Foran butikken står en kasse med værktøj, så du selv kan foretage de mest gængse operationer, så som at rette sadlen eller stramme bremsen.

 

Lej cyklen til dagens udflugt

Har du brug for en god cykel til cykelferien eller dagens tur ud i det grønne, så har du mulighed for at leje den i butikken. Her tilbydes citybikes og turistvenlige cykler med kurv, der egner sig rigtig godt til kortere ture i området.

Ønsker du at leje en mountainbike (MTB) eller landevejscykel, kan du kontakte Cykelsmeden for at høre mere om mulighederne.  

Alle cykler er monteret med lås, lovpligtige reflekser og ringeklokke.

 

Priser for cykeludlejning

Citybike Nexus 7 eller Citybike med 9 udvendige gear

  • 1 dag: 150 kr.
  • Pr. ekstra dag: +120 kr.

  • 1 uge: 800 kr.

 

Mulighed for langtidsleje 1-12 måneder

  • 1-3 måneder: 1000 kr. pr. måned
  • 3-6 måneder: 800 kr. pr. måned
  • 6-12 måneder: 600 kr. pr. måned

  • Depositum: 1500 kr.

Ved langtidsleje er almindelig service og justering med i lejen - sker på værkstedet i Rosensgade 56 i Odder.

 

Køb din nye cykel hos Cykelsmeden

Hos Cykelsmeden kan du finde alle typer af cykler fra børnecykler til mtb og gravel. Desuden råder butikken over et stort udvalg af udstyr og reservedele. Du kan se et udsnit af sortimentet på Cykelsmedens hjemmeside.