Historien i naturen
Selvom naturen går sin tålmodige gang, har historien sat sig dybe spor i Kystlandets natur.
Ferie rimer på oplevelser og eventyr, men det er ikke let med lavvande på feriekontoen. Vi har derfor samlet en række billige og gratis oplevelser både til børnefamilier, de kultursultne og de aktive outdoor-mennesker, for vi ønsker, at alle skal holde ferie med god økonomisk samvittighed.
Her er vores bedste bud til en billig endagstur for hele familien lige her i Kystlandet.
Med Kystlandets 4 unikke skattejagter bliver både børn og voksne guidet rundt i byerne Horsens, Odder og Juelsminde samt hele Tunø rundt. Med et skattekort i hånden skal I løse opgaver og svare på spørgsmål, og når I kommer i mål, er der en medalje til de mindste skattejægere. Udvælg en enkelt skattejagt eller prøv dem alle sammen.
For kun 200 kr. per næse kan I opleve 4 museer i Horsens på 7 dage - normalprisen er op til 315 kr. Museerne spænder lige fra fængslende fortællinger på Europas største fængselsmuseum og til nutidig kunst og klassiske værker på Horsens Kunstmuseum. Derimellem finder I både historiske fortællinger fra Horsens samt industri- og velfærdssamfundets udvikling. Der er et museum for enhver smag, og måske prøver I noget nyt.
Juelsminde Havn byder både på maritim stemning, lækre spisesteder og ishus samt masser af aktiviteter for børn. Sæt noget madding, eks. pålæg, en snegl eller musling, på en tøjklemme og tag på krabbefangst. Hvilken krabbe kommer hurtigst ned af rampen og tilbage i vandet?
Hyg over et knitrende bål i ly for vinden ved et af Kystlandets mange natur-shelters - eller gå all in og prøv kræfter med en (gratis) overnatning i naturen.
Tag forbi Bakkelunden, den nye park og legeplads, som ligger i gåafstand fra Horsens Centrum. Det bakkede landskab er formet af en kvart million tons overskudsjord fra byggeprojekter, og både træer, planter og blomster er blevet plantet med fokus på at styrke biodiversiteten. Tag en madpakke med og nyd den i picnic-området, mens børnene brænder krudt af.
Den lille hyggelige havn ligger en kort bustur fra Odder. Gå en tur i området eller gør brug af de mange faciliteter på havnen, hvor I finder både grillplads, madpakkehus, legeplads og krabbebro. Forkæl jer selv med en hjemmelavet fiskefrikadelle fra Norsminde Fiskehus.
Få både leg, læring og bevægelse på Planetstien, som starter ved solen, og tager jer igennem hele vores solsystem ved at vise afstanden mellem alle planeterne i målestoksforholdet 1:1498 millioner. Turen kan både tages på gåben eller på cykel, og stien er tilgængelig både for barnevogne og kørestolsbrugere.
En sjov aktivitet, der er perfekt til en eftermiddagstur i Bygholm Park. Hos Comwell Bygholm Park kan I gratis låne udstyr, hvis I ikke har jeres egen frisbee. Afslut dagen med grill og hygge i den skønne park.
Saksild Strand er den bedste i hele Kystlandet, og med sin lange hvide sandstrand, klart vand og alle tænkelige faciliteter gør det stranden perfekt til en heldagsudflugt. Medbring en køleboks fyldt med kolde drikkevarer, og når I har brug for en pause fra badningen.
Med appen Natureventyr i hånden kan I kombinere digitale, stedsbundne eventyr med naturoplevelser. De eventyrlige fortællinger guider jer på en tur, hvor alle sanserne kommer i spil undervejs. Natureventyr henvender sig til børn i 4-9 års alderen, og i Horsens-området finder I hele 4 eventyr.
Midt i Horsens ligger Kulturstationen, hvor der hver weekend afholdes musikalske workshops, koncerter og kreative værksteder. Hele familien skal blot medbringe nysgerrighed, fantasi, gåpåmod og en madpakke, som kan nydes i fællesområdet på 1. sal.
Det er selvfølgelig en legeplads. Juelsminde Naturlegepark er en unik udendørs legeplads, hvor klatretårn, rutsjebane, fitness-udstyr, tarzanbane, svævebane, padel tennis, bord-bænkesæt, toiletter og meget meget mere danner rammerne om den perfekte familie udflugt.
Kyststien mellem Snaptun og Juelsminde følger kysten det meste af ruten, og når du ikke går langs vandet, kommer du igennem smukke skove. Der er mulighed for bustransport mellem byerne, og bussen går også til Horsens. Har du mod på en længere tur - så fortsæt af Fjordminoen.
Den skiltede rute R33 går fra Gudenåens udspring, gennem Tørring, tæt forbi Den Genfundne Bro og Brædstrup, og ikke mindst det smukke område ved Klostermølle og Sukkertoppen. I sommerferien kan du gratis tage modstrømsbussen tilbage til dit udgangspunkt - god tur!