©  Foto:

Titra Dekor

Få stillet shoppelysten hos denne velassorterede mode- og livsstilsbutik i hjertet af Juelsminde. Kig omkring i et inspirerende udvalg af modetøj til kvinder, brugskunst, delikatesser, gaveartikler, smykker, sko, tasker og meget mere.

Stil og skønne lækkerier midt i havnebyen

Titra Dekor er en unik gave- og livsstilsbutik midt på handelsgaden Odelsgade i Juelsminde. Udvalget er bredt og rummer et håndplukket udvalg af moderne brands og kvalitetsprodukter. Der lægges stor vægt på at følge med tiden inden for mode, sko, interiør og delikatesser. Du kan altid kigge ind og finde nye upcoming brands på hylderne. Titra Dekor går efter at begejstre sine kunder – både gennem et spændende sortiment, men også via stor ekspertise og god service.

 

Tøj til den stilbevidste kvinde

Trænger garderoben til en opdatering? Hos Titra Dekor finder du altid et nyt udvalg af tøj, som følger sæsonens trends.

I butikken finder du blandt andet brands som Define, Drys, Marta du Cháteau, Tif Tiffy, Dansk Copenhagen, Just d’ Lux, Up Date Copenhagen og mange andre. 

Foruden tøj kan du også finde nye sko, sandaler, støvler samt et udvalg af tasker, smykker og andre accessoires til at fuldende dit outfit.

 

Nips og brugskunst til indretningen

Titra Dekor bugner med skønne designvarer og brugskunst, der kan give varme og sjæl i hjemmet. Fra flotte vaser til lys og lamper og diverse charmerende pyntegenstande – naturligvis altid i moderne farver og stilrent design.

Til køkken og badeværelse kan du finde et væld af smukke nyttige produkter. Fra sæbedispensere til skåle, bestik, glas og grydelapper.

 

Specialiteter og kvalitetsfristelser

Hos Titra Dekor har du mulighed for at forkæle både smagssansen og den søde tand. Forretningen sælger blandt andet Summerbird chokolade og lakrids fra Johan Bülow. Du kan også købe specialøl, vin og spiritus, te, krydderier m.m.

Personalet hjælper gerne med at sammensætte den perfekte, personlige gavekurv til en du holder af.

 

Besøg butikken

Sørg for at kigge ind hos Titra Dekor på et besøg i Juelsminde. Den ligger ganske tæt på byens skønne lystbådehavn, spisesteder og stranden. Butikken holder åbent fra mandag til lørdag. Du kan se de aktuelle åbningstider og finde mere inspiration på Titra Dekor's hjemmeside. Følg også Titra Dekor's Facebook side og hold dig opdateret om de nyeste tilbud og varer i butikken.