©  Foto:

Restaurant Dollys

Kig ind til lækker dansk mad lavet fra bunden i historiske omgivelser på Havnen i Horsens. Prøv deres kendte signaturret, stegt flæsk eller en af de mange andre retter fra det indbydende menukort.  

Klassisk dansk restaurant

Leder du efter et solidt dansk måltid mad? Hos Dollys serveres traditionelle danske retter lavet med sjæl og kærlighed, og med respekt for traditionerne. Restauranten har hjemme i skønne omgivelser ved Nordre Kaj på havnen i Horsens i en flot tidligere varmestue for havnearbejdere. I den familiedrevne restaurant er gode danske råvarer i fokus, og kvalitet vil altid blive prioriteret over indkøbsprisen.

 

Specialister i Danmarks nationalret

Dollys er ”verdenskendte i Horsens” for sin signaturret, stegt flæsk med persillesovs, og folk kommer langvejs fra for at sætte tænderne i den bedste version af hele nationens hofret. Der er dog mange andre klassikere på menuen som bøfsandwich, wienerschnitzel og pandestegt fiskefilet. 

 

De historiske rammer

I gamle dage var bygningen, som er opført tilbage i 1911, var havnearbejdernes varmestue - stedet hvor de tilbragte ventetiden mellem jobs. Deres bedre halvdele især, var glade for, at deres partnere nu kunne bruge ventetiden i varmestuen, frem for i havnens udskænkningsknejper. Bygninger er særdeles velholdt som en hyggelig ramme for dit måltid.

I dag står den historiske bygning tydeligt frem på havnen, som i de senere år gennemgået en gennemgribende modernisering og forskønnelse. Du kan nyde rammerne og udsigten til havnebassinet fra Dollys skønne store terrasse.

 

Når du trænger til en kold

Dollys er ikke bare en restaurant, men også en bar. Du er velkommen til at kigge forbi og nyde en fadøl, et glas vin eller en af de mange cocktails fra menukortet. Overvej den velsmagende øl, Dollys Varmestuebryg, som sælges eksklusivt hos Dollys.

Baren i Dollys holder åbent frem til midnat mandag-lørdag. Køkkenet lukker klokken 21.