©  Foto:

Pejseshow hos Hotel Pejsegården

Hotel Pejsegården i Brædstrup danner rammen om denne årligt tilbagevendende revy. Sæt kryds i kalenderen en fredag eller lørdag mellem september og november og lad dig underholde i selskab med nogle af landets bedste revyskuespillere og oplev med egne øjne, hvorfor pejseshowet er så vellidt en spiller på den danske revyscene.

Oplev lokalområdets traditionsrige revy

Hvert år, når bladene begynder at falde af træerne, indbyder Hotel Pejsegården og Liive.dk til det årlige pejseshow. Til Pejseshowet kan du opleve klassisk revy, skøre sketches, en masse god musik, sjove jokes og ikke mindst et super godt sammensat, professionelt show. Det er erfarne kræfter fra den danske revyscene, som står bag showet, og på scenen kan du opleve nogle af vor tids største revystjerner. I selskab med dem, kan du se frem til en aften i morskabens tegn, og du vil utvivlsomt gå derfra med et smil på læben.

Pejseshowet er en helaftensoplevelse, og det er svært at nævne showet uden også at nævne Pejsegårdens legendariske carvery-buffet, dans til den lyse morgen, drinks og cocktails i den roterende bar og ikke mindst Jasons stemningsfyldte ”sing along” piano lounge, hvor alle samles om flyglet.

 

Pejseshowet 2024

Pejseshowet spiller i 2024 i perioden 6. september – 16. november. På scenen kan du opleve den erfarne revystjerne Anne Karin Broberg, som tidligere har været kåret til årets revykunstner, den charmerende teaterstjerne Farshad Kholghi, den fantastiske sangerinde Sara Gadborg og ikke mindst showets producent og leder, Lukas Birch.

 

Køb billetter til Pejseshow

Sæt kryds i kalenderen og book din billet til Sydøstjyllands største revyshow. Du kan vælge at købe billet med eller uden spisning, men vi anbefaler klart, at du kombinerer revyoplevelsen med den legendariske buffet med masser af skønne udskæringer samt oste- og dessertbord.

Du kan også vælge at købe billet som en del af et ophold på hotellet, og overnatte i et skønt dobbeltværelse. Så skal du ikke tænke på at skulle sent hjem eller ikke at kunne nyde et godt glas vin på aftenen. I stedet kan du hoppe direkte i din behagelige seng efter showet eller nyde den festlige stemning til ud på natten.

På denne side kan du købe billet til pejseshowet.

 

Om Hotel Pejsegården

Hotel Pejsegården er det lokale hotel i Brædstrup, som ligger midt mellem Horsens og Silkeborg. Det familieejede hotel har et fantastisk og finurligt udvalg af faciliteter, som spænder fra swimmingpool til egen bowlingbane, spillehal, to restauranter og en roterende bar. Læg dertil hyggelige og rolige værelser og en god service, der gør det let at koble fra og lade batterierne op under et ophold på hotellet.

Brædstrup er en hyggelig lille handelsby med flere spændende specialbutikker. Byen ligger midt i Bakkelandets smukke natur med gode vandremuligheder. Tæt på Brædstrup ligger flere store naturattraktioner som Den Genfundne Bro, Klostermølle og bakker som Sukkertoppen, Himmelbjerget, Yding Skovhøj og Ejer Bavnehøj.

På denne side kan du finde inspiration til andre oplevelser i Brædstrup.