
Endelave Kro
Nyd et ophold på ferieøen i Kattegat med skønne madoplevelser og indkvartering i dejlige, lyse værelser. Med sin placering tæt på havnen og øens attraktioner, er det den perfekte base for din tur til de vilde kaniners ø.
Kroophold krydret med unik østemning
Midt i Endelaves fredelige bymidte ligger øens hjerte, kroen, som byder på overnatning i hyggelige rammer, restaurant, som har åbent til både morgen, middag og aften samt en hyggelig krostue. Med sin centrale beliggenhed, er du kun få hundrede meter fra havn, strand og øens attraktioner. Og så har du samtidig let adgang til øens unikke og uspolerede natur. Med et ophold på Endelave Kro kan du komme helt ned i gear – her leves livet bare lidt langsommere end på fastlandet.
De skønne værelser
Kroen rummer i alt 11 værelser beliggende på 1. sal – 5 af værelserne har havudsigt. Der er tale om værelser i badehotel-stil med toilet og bad på gangen. 6 værelser er klassiske dobbeltværelser, som er lyse og minimalistisk indrettede i skandinavisk stil. Der er desuden også to dobbeltværelser med enkeltsenge og to familieværelser, som egner sig godt til familier på 4-5 personer.
Du kan læse mere om værelserne og se pris på Endelave Kros hjemmeside.
God mad morgen, middag og aften
I dagstimerne er Endelave Kros restaurant et populært samlingssted med spisning både inde og ude på terrassen i solen. Maden er klassisk dansk med mange folkekære retter på menuen.
Du kan læse mere om restauranten på denne side.
Udforsk Endelave
Foruden den stemningsfulde og charmerende by, byder Endelave også på fantastisk natur som du kan udforske til fods, på to hjul, fire hjul eller fire ben. Den populære vandrerute rundt om Endelave, Kaninoen, er 21 kilometer lang og fører dig langs kysten rundt til alle de skønne naturområder. Du kan også leje cykel, golfbil eller tage på ridetur. Uanset hvad, er der gode muligheder for at se en eller flere af de tusindvis af vilde kaniner, som lever på øen. Kroen smører gerne en madpakke til udflugten.
Følg dette link få at få inspiration til din tur til Endelave.
Book dit ophold
Er du klar til et uforglemmeligt kroophold på en af de dejligste danske øer? Kontakt Endelave Kro pr. telefon, mail eller ved udfyldelse af kontaktformular for at forhøre dig om muligheden for at booke et værelse. Men skynd dig – Endelave er populært i sommerperioden.