Destination Kystlandet

Kesar

Hos restaurant Kesar finder du autentiske retter fra det indiske køkken. Om du er til samosa, tikka masala, butter chicken, vindaloo eller korma - så finder du det lige her, i hjertet af Horsens. 

Autentiske specialiteter for enhver smag

Med de bedste krydderier importeret direkte fra Indien og råvarer af højeste kvalitet, er du garanteret en kraftfuld smags-oplevelse hos Kesar. 
 
Her finder du et stort udvalg af de mest kendte retter fra det indiske køkken, justeret i smags-styrke efter den lidt mere sarte danske palette. Men fortvivl ej - hvis du fortrækker stærk mad, så har Kesar den klassiske chili-ret Vindaloo, der nok skal give dig sved på panden. 

Alle retter kan fås vegetarisk og serveres med enten ris eller restaurantens berømte hjemmelavede naan-brød.

Prøv også husets indiske øl eller yogurt-drikken lassi med mango og saffron.  

Kesar er en familievenlig restaurant, hvor alle er velkomne uanset alder.
Her er god mulighed for at større grupper kan sidde samlet - og ved behov kan der bookes private rum
 

Indisk stemning - midt i Latinerkvarteret

Kesar ligger centralt placeret i latinerkvarteret i Horsens, med kig til byens teater, spillested og kvarterets øvrige caféer, restauranter og barer. 

Restauranten er autentisk og charmerende indrettet, i et gammelt byhus i flere etager, med tilhørende terrassedæk ud til den hyggelige bil-fri Grønnegade, hvor der altid summer af liv. 

Kun få minutters gang fra Latinerkvarteret finder du Danmarks bredeste gågade, hvor byens shopping-liv udfolder sig.  
 

Take-away

Skal det være nemt?

Hos Kesar har du mulighed for at bestille alle retter som take-away, så du kan nyde maden derhjemme. 
Se Kesars take-away menu på www.kesar.dk/menus. Vær opmærksom på at restauranten ikke leverer.
 

Åbningstider

På Kesars hjemmeside kan du se restaurantens aktuelle åbningstider.  Her kan du også bestille bord, se tilbud og finde øvrig information.