
To på tur - Billedskulptur af Ole Grøn
Den kendte naivistiske Odder-kunstner Ole Grøn har lavet et helt unikt værk, der fortæller historien om Odder og dens store personligheder på en helt ny måde.
I samarbejde med museet, det lokalhistoriske arkiv og lokale borgere er der blevet indsamlet historier og minder om Odder og omegn. Dette har han gjort både ved at dykke ned i bøgerne, men også ved at cykle ud til de lokale landsbysamfund og lytte til deres fortællinger. Der af navnet ”To på Tur”. De mange fortællinger er derefter indfanget i Ole Grøns tegninger til én sammenhængende billedskulptur.
Tag cyklen frem
Hovedværket er billedskulpturen i VitaPark, mens udsnit af værket er placeret ude i de små landsbyer og skaber en naturlig rute i det smukke landskab, som man kan cykle eller køre. Tag cyklen frem og gå på opdagelse i Odders mange historier og smukke natur.
Her kan du opleve To på tur:
• Odder i VitaPark
• Norsminde
• Saksild Strand
• Hou Havn
• Ørting over for kirken
• Gylling ved møllen
• Alrø ved Traktørstedet
• Sondrup by
• Hundslund ved kirken
• Torrild ved kirken
• Tunø ved gadekæret
Download et kort med alle placeringerne på www.odder.dk/borger/kultur-fritid/kultur-kunst/to-p%C3%A5-tur/