Huse set fra hovedgaden på idylliske Alrø i Horsens Fjord - en del af Destination Kystlandet

Besøg idylliske Alrø

Foto: Destination Kystlandet

Midt i Horsens Fjord finder du den lille, idylliske ø Alrø, som byder på ægte land-idyl og Danmarks største tarteletter.

På Alrø fornemmer du straks roen og den landlige idyl. Ja, faktisk bliver det næste ikke mere Morten Korch-agtigt med de små bindingsværkshuse langs den bugtede landevej. Den folkekære forfatter har da også boet og arbejdet på Alrø i perioder, hvor han lod sig inspirere af den hyggelige og rare stemning.

Med sine kun 7,7 kvadratkilometer er Alrø en sand lille perle midt i Horsens Fjord.

Sådan kommer du til Alrø

Alrø er landfast med resten af landet via Alrødæmningen, så du kan uden problemer både køre bil, gå eller cykle til Alrø .

I sommerhalvåret kan du fortsætte tværs over fjorden på et øhop med Cykelfærgen (for cyklister og gående passagerer) videre til Hjarnø og derfra nå fastlandet i Snaptun.

Færgen sejler fra dampskibsmolen i øens sydligste ende, og hvis du er på cykeltur rundt om Horsens Fjord er det oplag at indlægge et frokoststop ved Café Alrø, der med landets største tarteletter er en attraktion i sig selv.

Dæmningen mellem Alrø og fastlandet
Foto: Odder Kommune
Du kan nå Alrø via den landfaste dæmning fra nordsiden af Horsens Fjord.
Foto: Destination Kystlandet
I sommerhalvåret kan du sejle mellem Alrø og Hjarnø i Horsens Fjord med den lille Cykelfærge for cyklister og gående passagerer.

Fang fisk eller det store sus på dit surfbræt

På nordsiden af øen er der gode fiskemuligheder, og ellers byder øens sydside på gode forhold til wind- og kitesurfing.

Læs mere om Kystfiskeri på Alrø.

Blue sky by Gallery mynster

Kunst i den gamle skole

Oplev kunsthåndværk på Galleri Mynster

Foto: Destination Kystlandet

Godt at vide