Friske madvarer i madbod

Tag på opdagelse i Odders lokale spisekammer

Foto: Destination Kystlandet

Har du det også sådan, at maden er en af de vigtigste ingredienser i en god tur? Synes du også, at den bedste souvenir er den, der smager godt? Så har du det præcis ligesom os. 

Fisk, honning eller grøntsager

I dag skal du på tur i det meste af den nordligste del af Kystlandet - nemlig området omkring Odder. I ægte jord-til-bord-stil. Start bilen og tag familien med på opdagelse! Medbring gerne en tom kurv, der er topklar til at blive fyldt med lækkerier. Og måske lidt glas og tallerkner, et skærebræt og en skarp kniv, hvis det skal blive en rigtig vild dag. 

Start med en rolig morgen i Norsminde. Her er yndlingsaktiviteten at fange krabber fra krabbebroen og selvfølgelig at fange fiskefrikadeller hos Norsminde Fiskehus. Kør derefter til Odder Museum, køb en krukke honning og en flaske af den genopstående StærkOdder. Tag også en tur op i møllen og lær hvordan byggryn blev til øl i helt gamle dage. Hos Økologiens Have tager du frø med hjem til haven og øko-saft med til turen. 

Frugt, slagterkød, grøntsager eller vin

Derefter går turen til Fru Møllers Mølleri, hvor du fylder op med friskbagt brød, aioli med ærteskud og mel til hjemmelageret. Kør videre til Karensminde Frugtplantage og få fat i deres lækre, hjemmepressede most og selvfølgelig en bakke fantastiske kirsebær, som man godt må spise i bilen. Er du ligesom os fan af at spise med udsigt? Så kør lige ud til Dyngby Strand og stir lidt ud over havet. 

Hvis Brandbygegaard har staldørssalg denne dag, skal du derefter tage forbi gården og fylde bilen op med cider og vine fra det økologiske familielandbrug. 

Rigtig god smagstur!

Er du sulten efter mere?

Der er mange flere lækre ting at komme efter – se vores Food Map over råvarer og gårdbutikker i hele Kystlandet. Her er nok inspiration til en tre-fire-dages udflugt, hvis du skal have de gode sager med fra områdets små øer også. 

Du finder den trykte udgave ude hos producenterne, men du kan også selv downloade det lige her.