Børn klædt ud på Glud Museum

Historiske museer med gods i

Foto: Glud Museum

Kystlandet er rigt på kultur og historie, så hvor end du befinder dig, er der spændende fortællinger at dykke ned i. Vi har samlet fire af de museer, der virkelig formår at bringe historien til live. Hver især en mindeværdig oplevelse for både børn og voksne. 

Liste
Kort
folk går ved frilandsmuseet i Glud
Foto: Destination Kystlandet

Glud Museum

Vil du gerne vide, hvordan livet har været i landsbyerne de seneste 350 år? I det levende frilandsmuseum i landsbyen Glud kan du besøge Danmarks ældst date-rede bondestuehus, deltage i sjove familieaktiviteter, opleve arbejdende værksteder med frivillige smede, trædrejere og vævere eller se den store udstillingshal med landbrugsredskaber, hestevogne og landhåndværk.

Læs mere
Foto: Destination Kystlandet

Odder Museum

I skønne, grønne omgivelser midt i Odder by ligger Odder Museum med den gamle Odder Vand- og Dampmølle i centrum. Bindingsværkshuset er møller-familiens stuehus fra 1844. Når du besøger museet, kan du gå på opdagelse i den gamle mølle, der efter 65 års pause, nu maler korn igen. Museet har en masse sjove og spændende aktiviteter for børn,  
og så arrangerer de historiske ture i nærområdet.

Læs mere
Indgang til Horsens Museum
Foto: Destination Kystlandet

Horsens Museum

Bliv klogere på lokalhistorien hos Horsens Museum. Se udstillingen om den lokale opdagelsesrejsende Vitus Bering. Studér de arkæologiske udgravninger og skelet ter, eller lær om Horsens’ udvikling gennem tiden. Der er gratis entré til museet for både børn og voksne. Og det, vi elsker allermest, er de mange historiske by-vandringer, som museet arrangerer hele året igennem.

Læs mere

Uldum Mølle Museum 

I landsbyen Uldum ligger en smuk hollandsk mølle som et idyllisk symbol og vartegn for byen. Møllen holder i dag møllerfagets stolte traditioner i hævd i form af et arbejdende møllemuseum, hvor du kan se melet blive til – og tilmed købe det med hjem. En ægte kulturhistorisk perle, hvor du også kan høre historien om det unikke naturområde Uldum Kær.

Læs mere
Hjortsvang Museum ved Gudenåen
Foto: Hjortsvang Museum

Hjortsvang Museum

Med over 7000 museumsgenstande er idylliske Hjortsvang Museum et mekka for nostalgiske sjæle, der kan huske (fortællinger om) livet på landet i 17-, 18- og 19-hundredetallet. Skinner solen, er museumshaven med det 200 år gamle æbletræ et perfekt spot til at nyde eftermiddagskaffen med et stykke kage fra museets lille udsalg.

Læs mere

Fra Byg til Stærk Odder på 30 sekunder

Se videoen og kom med ind på Odder Museum!