
NIOR Bistro
Smag på stemningen af Juelsminde ved dette traditionsrige og moderne spisested på lystbådehavnen. Nyd et lækkert måltid med kolde drikke udendørs ved vandet eller indenfor i den hyggelige restaurant.
Tag en bid af Juelsminde
Med en perfekt placering ved vandet på den travle lystbådehavn i Juelsminde, har NIOR Bistro været et centralt samlingspunkt for byens mange sommergæster i 30 år. Her serveres skønne, sommerlige måltider i maritime rammer.
Hos NIOR tages der ikke imod bestillinger ved bordene. Fokus er i stedet på at levere perfekt tilberedte retter med de bedst mulige råvarer. Blandt andet er fiskehandleren i nabobygningen, Juelsminde Fisk, storleverandør af frisk fisk til NIOR.
På menuen
NIOR byder på en alsidig menu med mange retter, der med garanti kan få dine tænder til at løbe i vand. De har i mange år været kendt for deres lækre fiskeretter, men NIOR er meget mere end det. Du kan blandt andet sætte tænderne i den populære rib-burger eller en god steak af oksefilet.
Signaturretten er deres stjerneskud med dampet rødspættefilet, pandestegt fiskefilet, håndpillede rejer og koldrøget laks. Vi kan også anbefale det maritime bræt med dagens udvalg af fisk og skaldyr.
Læg dertil et udvalg af forretter, snacks og desserter, så du let kan sammensætte en spændende og varieret menu.
Åben året rundt
NIOR er åbent alle årets 12 måneder. Når sommeren går på hæld, ændres konceptet – i vintermånederne fungerer NIOR som en restaurant, hvor man får anvist bord af en tjener.
Kolde drinks i solen
NIOR er stedet, hvis du vil nyde kvalitets-drinks i Juelsminde. Udvalget af drinks spænder bredt fra kendte klassikere som gin & tonic, tequila sunrise og mojito til mere eksotiske drinks som Honolulu og tipsy mermaid.
Og der findes næppe et bedre sted at nye en kold sommerdrink end på NIORs terrasse med udsigt til havnen, skibsmasterne, stranden og områdets liv.
Hver eftermiddag klokken 16-17 er der happy hour. Her kan I får to drinks fra menukortet til 1 drinks pris!
Også som takeaway
Alle retter kan bestilles to go. På denne side kan du booke retterne på forhånd. Så er det klar til afhentning, når du ankommer.