©  Foto:

Lille Tyrrestrup

I naturskønne omgivelser nordøst for Horsens ligger herregården Tyrrestrup. Lige uden for herregårdsparken tilbyder Tyrrestrup to muligheder for privat overnatning i deres gæstehus og en stor, flot jægerhytte.

Overnatning i historiske omgivelser

Tyrrestrup er en gammel herregård med en historie, som går helt tilbage til 1438. Godset rummer flere andre bygninger end den smukke hovedbygning fra 1720. To af disse er tilgængelige til udlejning på kort basis. Hvis du har behov for et overnatningssted nær Horsens, kan dette være et godt bud på et unikt valg i fredelige, landlige omgivelser, hvor stedets spændende historie tydeligt kan mærkes.  

 

Gæstehuset

Lige nord for den flotte herregårdspark ligger et hyggeligt gæstehus, som er indrettet med to dobbeltværelser med gode faciliteter. Begge værelser er udstyret med eget bad og udgang til terrasse. I Gæsterhuset er der et stort køkken/alrum med køleskab, komfur, microbølgeovn, opvaskemaskine og TV. Der er også et bryggers med vaskemaskine samt egen indgang til værelset.  

Værelserne kan lejes enkeltvis. Ønsker I at leje hele huset, er dette også muligt ved tillæg.

 

Jægerhytten

Det er desuden muligt at booke en charmerende jægerhytte i træ. Hytten er funktionelt og enkelt indrettet med kombineret stue/køkken, soveværelse med himmelseng (140 x 200) samt badeværelse med brus. Hytten har alt hvad du har brug for med Komfur, ovn, mikroovn, elkedel, opvaskemaskine, køleskab og TV.

 

Booking og praktisk info

Når du lejer hos Lille Tyrrestrup, er sengelinned, håndklæder og rengøring inkluderet i prisen. Der er fri adgang til kaffe og te, og det er desuden muligt at tilkøbe morgenmad. Der er internet i både gæstehuset og jægerhytten.

Prisen pr. overnatning reduceres med 100 kr. pr. overnatning og 5. nat er gratis. Derefter standardtakst.

Kontakt Lille Tyrrestrup telefonisk på +45 27 44 38 28 for booking og priser.

 

Om området

Tyrrestrup ligger i et kuperet landskab med skiftevis marker og skov. Flere steder er der en rigtig flot udsigt over Horsens Fjord, som ligger to kilometer i sydlig retning. Der er cirka 5 kilometer til Horsens – det er muligt at tage bussen fra landsbyen Haldrup, som ligger en kilometer mod syd.

I Haldrup kan du også tilgå de populære vandreruter Fjordminoen og Banestien Horsens-Odder samt Cykelruten Horsens Fjord. Lille Tyrrestrup passer fint som overnatningssted på den smukke tur rundt om fjorden.

Du kan finde inspiration til oplevelser ved Horsens Fjord på denne side.

Og på denne side kan du finde bud på aktiviteter i Horsens by.