Gå til indhold
©  Foto:

Bakkeleg - Papir & Hobby

Hos Bakkeleg i Brædstrup kan du finde et spændende udvalg af legetøj til både store og små legebørn. Står I og mangler lidt underholdning til familieferien, så kan I med garanti finde det her.

Masser af spændende legetøj

I hjertet af Bakkelandet, Midt på Brædstrups hovedgade, ligger denne interessante butik som et eldorado af spændende legesager og hobbyartikler. I butikken finder du en bred vifte af legetøj til både drenge og piger – og i forskellige prisklasser.  

Det er en oplevelse i sig selv at kigge omkring i de mange sager af både kendte mærker og gode tilbud og fund. En god blanding af fordybende spil og familieaktiviteter og finurlige, sjove legesager præger butikken – og du kan med garanti både finde et puslespil eller brætspil til aftenhyggen, udstyret til udendørs leg og den helt perfekte gave til pakkelegen.

 

Fra souvenirs til hobbyartikler

Besøger du Brædstrup i forbindelse med en tur til Den Genfundne Bro? I butikken kan købe souvenirs med Den Genfundne Bro på – fra bamser til puslespil. Og lige uden for butikken har Bakkeleg sin egen turistinformation med brochurer om oplevelser i området.

Bakkeleg byder på mere end bare legetøj. Her finder du også hobbyting til kreativ fordybelse samt papir- og kontorartikler. På hylderne finder du alt fra garn til Hama-perler, børnetøj, bordkort og mandala malebøger.

 

Besøg også webshoppen

Hvis du ikke har mulighed for at komme til Brædstrup, så er du også velkommen til at besøge Bakkelegs webshop og få bragt varerne lige til døren. Du må også meget gerne smugkigge på sortimentet inden dit besøg i den fysiske butik. På siden kan du også få overblik over butikkens aktuelle åbningstider.

 

På tur i Brædstrup

Brædstrup har overraskende mange spændende butikker i bymidten. Så kig forbi og mærk byens butiksliv. Du kan eventuelt kombinere med en frokost hos et af byens spisesteder, en gåtur i folkeparken, en tur på bowlingbanen eller måske et besøg ved badestranden ved Ring Sø

Du kan læse mere om oplevelser i Brædstrup på denne side.