En kombination af disse er ideelt.  

Det er en god ide altid at have en backup i tasken, hvis sulten skulle melde sig. Müslibarer, langtidsholdbart brød, konserves, frugt og snacks (vær opmærksom på at chokolade smelter i varmen) er godt at kunne hive frem, når energidepoterne skal fyldes op. 

Nogle vælger at lægge et dagligt supermarkedsbesøg på ruten og besøge et lokalt spisested om aftenen. På den måde skal du kun koncentrere dig om at have de hurtige kulhydrater i tasken. 

Det er også muligt at lave mad i det fri på områdets naturlejrpladser. I så fald skal du medbringe tørrede færdigretter og udstyr til madlavning.

Og husk at fylde vandflaskerne op inden afgang! Væskebehovet svinger fra person til person og afhænger af vejret, men en grundregel er, at du skal medbringe en liter væske til 10 kilometers vandring.