Masser af udsyn mod fortid og fremtid med Velux
I mere end 75 år har VELUX Gruppens målsætning været at bringe dagslys og frisk luft ind i menneskers liv og at skabe lyse, sunde og energieffektive boliger og bygninger, hvor man kan leve, arbejde, lære og lege.
Det første VELUX ovenlysvindue bliver udviklet i 1942 og leveres til et skolebyggeri.
Her giver ovenlysvinduerne mulighed for at indrette undervisningslokaler i tagetagen – med adgang til lys og luft. Idéen om at udnytte kvadratmeterne under det skrå tag er også oplagt i boligsammenhæng, hvor der især efter 2. Verdenskrig er mangel på boliger.
I besøgscentret Velux Collection kan man bl.a. opleve udstillingen ”Bringing light to life”, hvor du får historien om VELUX Gruppen i dag, og du kan gå på opdagelse i nogle af de nyeste produkter.
Du kan også tage på ”Rejsen gennem tiden” hvor du oplever, hvordan VELUX ovenlysvinduet har bidraget til forme livet og udvikle boligkomforten under det skrå tag. Tidsrejsen starter i det mørke loftsrum fra 1920’erne og slutter i en penthouse-lejlighed fra 2016.
Kom tæt på historien i VELUX Collection.
Nyt innovationscenter kigger ind i fremtiden
I 2020 påbegyndte VELUX opførelsen af et nyt innovationscenter i Østbirk ved Horsens, der skal være arbejdsplads for op mod 500 ingeniører, og som skal sikre, at VELUX også i fremtiden producerer verdens mest innovative ovenlysvindue.