Kig med indenfor hos en frontløber i automatisering
Udover over at være en kendt designvirksomhed funderet i stolte danske håndværkstraditioner er VOLA en frontløber, når det gælder automatisering, og virksomheden vandt den prestigefyldte DIRA Automatiseringspris 2020.
Ni mobile robotter i one-piece flow
Installationen af en flåde af ni mobile robotter, der servicerer montageborde og i kombination med et moderne højlager, har sat fokus på fleksibilitet og hurtig omstilling af produktionen.
Automatiseringen gør, at VOLA i praksis har one-piece flow, og derfor kan levere produkter ud af huset samme dag, som bestillingen kommer. Samtidig har medarbejderne nu et bedre arbejdsmiljø med blandt andet færre tunge løft. Og det viser sig på kvaliteten, fordi antallet af fejl er faldet markant.