©  Foto:

Violen

Midt i Odder finder du denne spændende og moderne blomsterbutik med fokus på kvalitet i varer og ekspedition. Et stort udvalg af buketter og gavekurve krydres med skønne delikatesser, en afdeling for spiritus, chokolade, friskmalet kaffe og meget andet.

Smukke buketter til hverdag og fest

Overfor Odder Banegård ligger byens blomsterbutik og byder dig indenfor i et indbydende mekka af farver og skønne gaveideer. Hvis du vil sende en kærlig tanke til én du holder af, forkæle dig selv med smukke blomster til hjemmet eller finde den helt rigtige souvenir fra din ferie ved Odderkysten, så er Violen stedet for dig.

Violen har et bredt udvalg, men butikkens hjerte er blomsterbindingen. De dygtige og kreative blomsterdekoratører er altid med på de sidste nye trends i planter, skjulere og buketter. De står klar til at skabe den perfekte buket eller dekoration til enhver anledning. I butikken finder du desuden adskillige færdige buketter.

 

Delikatesser og specialiteter

Violen er meget mere end blomster. En rundtur i den flotte og indbydende butik byder på en lang række fristelser af forskellig art.  Nær indgangen finder du butikkens afdeling for vin, bobler, rom, gin, portvin, spændende likører og andet spiritus. Du kan også lade dig friste i afdelingen med specialiteter og delikatesser, købe friskmalet kaffe eller nye flotte skjulere i tidens farver. Du finder også et godt udvalg af gavekurve med både blomster, chokolade, vin og andre specialiteter.

I gårdhaven er der drivhus med salg af planter, og mulighed for at side og nyde en tilkøbt kop kaffe, the eller chokolade.

På 1. sal finder du et galleri i sommerhalvåret – og ved juletid kan du besøge den fantastiske julestue på loftet.

 

Mini-Violen

Har du ikke mulighed for at komme forbi Violen indenfor normale åbningstider? Faktisk har du mulighed for at handle hos Violen døgnet rundt. På parkeringspladsen bag butikken ligger Mini-Violen – en selvbetjeningsbutik med et udvalg af det som du finder i butikken. Alt fra buketter til dekorationer, gaveæsker, chokolade, vin- og ølgaver m.m. Betaling er simpel og forgår med MobilePay.

 

Åbningstider

På Violens hjemmeside kan du se de aktuelle åbningstider. Her kan du også få en virtuel rundtur i butikken og finde inspiration til valg af buketten.