Tamdrup Kirke

Tamdrup Kirke er Danmarks andenstørste landsbykirke og har blandt andet nogle af Danmarks ældste kalkmalerier. Kirken er usædvanlig stor, næsten som en domkirke, og man siger, at kirken har været så kostbar, at kun kong Niels eller Århusbispen kunne have haft råd til at bygge den tilbage i 1100-tallet.

Efter arkæologiske udgravninger viser det sig, at kirken har tilhørt en stormandsgård, Bisgård. Kirken har ingen by i nærheden og har aldrig haft det. Den ligger på en 80 m. høj bakketop og har været brugt som sømærke af skibene på Horsens Fjord. Man har intet på skrift, der fortæller, hvornår bygningen er opført, men ved hjælp af aldersbestemmelser af træ fra vinduesrammer gætter man på, at den blev bygget i årene 1110-1120.

Inde i kirken kan der på 29 forgyldte kobberplader ses kong Haralds dåb og omvendelse tilbage i 900-tallet til kristendommen, som blev udført af præsten Poppo. Der er blevet fremsat den tanke, at Poppo blev dyrket som en helgen i Tamdrup.

I 1450 fik kirken hvælvinger og tårn, hvor den førhen blot havde skibet, der var delt i tre af to rækker søjler. Denne ombygning skete, mens Århusbispen ejede kirken, og den har været kostbar. Det er uvist, hvilken betydning kirken havde, siden der blev brugt så mange penge på den.

I korbuen er der romanske kalkmalerier med Kain og Abel - samt i korhvælvet en sengotisk skildring af Adam og Evas historie, hvilket udgør nogle af de ældste kalkmalerier, vi har i Danmark.

For information om kirken og dets aktiviteter se tamdrupkirke.dk