Kjærsgård Voldsted
Umiddelbart nord for landevejen mellem Odder og Horsens, ca. 1 km vest for Åkær-dalen, ligger det lille voldsted Kjærsgård. I den skovklædte sænkning ser man en lille firesidet banke med stejltskrånende sider og plan top, desuden anes resterne af de omgivende volde i terrænet.
Den nordlige og vestlige voldgrav er 10 m bred, den sydlige har haft samme bredde, men afskæres af vejen. Fundet af pæle langs borgbankens fod udgør antagelig resterne af en palisaderække.
På den østre banke, som nu er fuldstændig raseret og udjævnet, har borgens beboelseshuse og ladegården ligget. Kun svage konturer tegner omridset af denne lavere del af borganlægget, der i mange år har været under kultur, hvorfor der heller ikke blev udgravet her.
Ved udgravninger på selve den 3,5 m høje borgbanke fandtes et trætårn ødelagt ved brand. I tårnets kælder fandt man et håndjern - desuden lidt keramik og en velbevaret hammer, hvor både hoved og skaft er af jern.
Endelig skal nævnes et fund af dateringsmæssig stor betydning, nemlig et betydeligt møntfund bestående af 10 sølvmønter. Om disse kan siges at tre er fra Erik Menveds tid, slået i Roskilde, resten er fra Christoffer 2.s tid (1276-1332), slået henholdsvis i Sønderjylland, Roskilde og
Sakskøbing.
At borgens fald ikke er foregået uden kamp, vidner fundet af 30 ambrøstbolte om. Tårnet blev ved denne lejlighed erobret og ødelagt ved brand, og det er ikke genopbygget. Fundet af møntskatten tyder på, at overfaldet nok er sket i årene kort efter 1332. På denne baggrund er det interessant, at der kan knyttes navne til Kærsgård-middelalderborgen.
Af et tingsvidne af 2. marts 1444 fremgår det, at ridderen Laurids Trugotsen i medgift til sin datter Cæcilia gav ridderen Marquard Rostrup gårdene Kærsgård og Svinballe i Hundslund sogn, samt en grund i Falling sogn. Ejendomsoverdragelsen har fundet sted over 100 år før tingsvidnet af 1444. Marquard Rostrup var i tiden henimod 1340 de holstenske grevers befalingsmand på deres meget vigtige støttepunkt, Skanderborg Slot.
Han kan således betragtes som én af grevens støtter - og han synes også at have haft særligt behov for beskyttelse mod de jyske herremænd. 1340 var året for den jyske rejsning mod det holstenske styre, og om det nu var Marquard Rostrup, som Trugotsens svigersøn, eller Trugotsen selv der beboede Kærsgård på dette tidspunkt, kan vi ikke vide. Men sikkert er det, at de begge har sympatiseret med greven.
Det er derfor ikke helt urimeligt at antage, at det var de jyske oprørere der ødelagde borgen. Borgen har efter alt at dømme været det første hovedsæde for det store jordtilliggende, der i vore dage udgør hovedgården Åkær.
Der er adgang til voldstedet. Parkering i vejsiden.