Falling Kirke

Skib, kor og apsis er opført i slutningen af 1100-tallet i romansk stil. Tårn og våbenhus (sengotisk) er tilføjet o. 1350. Våbenhuset er dog flere gange bygget om. Begge oprindelige døre i syd og nord er stadig i brug og er bemærkelsesværdige ved ikke at sidde overfor hinanden.

De to murede indgangsportaler i vest og syd på kirkegården kan dateres tilbage til den sene middelalder.
Kirken var nært tilknyttet godset Åkjær, hvilket bl.a. ses i kapellet på korets nordside. Dette er tilbygget i 1748 som begravelse for Hedevig Margrethe Bornemann til Åkjær.

Altertavlen (o.1635-40) i senrenæssancestil med barokke elementer er skåret af den tids mest fremtrædende billedskærer i Østjylland Peder Jensen Kolding.
Den fornemme romanske døbefont (o.1225), der er udsmykket med løver og bladværk, står på en terningformet fod med fremspringende mandshoveder på hjørnerne.

I koret ses en gibsmodel til en kristusfigur udført i 1893 af billedhuggeren Rasmus M. Andersen, som stammede fra Falling og var elev af den anerkendte billedhugger Bissen.

Korbuen er bevaret i sin oprindelige skikkelse. De profilerede kragbånd er over en dobbelt tostav smykket med indristninger. Motiverne er rankeslyng, en springende løve og et træ eller en plante.
Også udvendigt på kirken har man mulighed for at se stenhuggerkunst i visse af kvadrene.

Kirken er åben når graveren er på kirkegården.