Gå til indhold
©  Foto:

Brasserie 87

På øverste etage på Horsens største hotel ligger denne indbydende restaurant med en imponerende udsigt over Nørrestrand. Her bliver der kælet for dine smagsløg til både frokost og aften. Du er meget velkommen til at kigge ind til en smagsoplevelse – restauranten er et besøg værd for alle og ikke kun for hotellets overnattende gæster.

God mad i skønne rammer

Når sulten melder sig, bør du unde dig selv en tur med elevatoren op til 4. etage på Hotel OPUS, hvor hotellets spændende restaurant befinder sig. Her bliver du mødt af en klassisk brasserie-stemning med udsigt til det åbne køkken – og ikke mindst et imponerende vue over vildtreservatet Nørrestrand.

Et besøg hos Brasserie 87 skal være en helhedsoplevelse. Du bliver mødt af et veldækket bord, god, kompetent service, og ikke mindst mad, som er en nydelse.

 

À la carte fristelser

Aftenmenuen består af et delikat og varieret udvalg af à la carte-retter. Her er der lidt til enhver smag uanset om du er til fjerkræ, alt godt fra havet eller alt derimellem. Du kan let sammensætte en spændende 3-retters menu med overraskende, kreative og velsmagende retter, du formentlig ikke selv kunne have lavet i eget køkken.

Du kan også vælge en af OPUS’ populære klassikere. Prøv den skønne bøf bearnaise, bouillabaisse eller køkkenchefens rørte tatar.

Brasserie 87 har desuden en stor vinmenu, og restaurantens kyndige tjenere står klar til at vejlede dig og hjælpe med at udvælge den vin, som perfekt akkompagnerer din ret.

 

Nyd en lækker frokost på OPUS

Frokostmenuen byder på et udvalg af populære frokostklassikere. Kig eksempelvis ind til smørrebrød, en OPUS-burger, et charcuteribræt eller måske en Cæsar-salat?

Det er oplagt at kombinere en naturoplevelse ved Nørrestrand eller en gåtur i De Fire Enge med en frokost i restauranten. Hotellet ligger også tæt på Fængslet og Europas største fængselsmuseum. Så hvorfor ikke slå to fluer med et smæk og besøge restauranten i samme omgang?

 

Booking og åbningstider

Restauranten på Hotel OPUS holder åbent alle ugens dage. Du kan se de aktuelle åbningstider på Hotel OPUS’ hjemmeside. Her kan du også se menuen og booke bordet til din næste store madoplevelse.