©  Foto:

Art By Me Horsens

På Torvet i Horsens ligger denne kreative og hyggelige café, hvor du kan komme og male keramik. Når keramikken er brændt og glaseret, kan du tage den med hjem som et evigt minde om en unik aktivitet. Kom alene og fordyb dig i malingen eller tag vennerne med til en anderledes social aktivitet.

Udfold din kreative side

Art By Me er ikke som andre caféer. Her er fokus på at levere rammerne til fordybelse i et kreativt miljø. Konceptet er helt enkelt, at du booker en stol i caféen, vælger et stykke keramik og maler det.

Art By Me har mere end 250 forskellige stykker keramik at vælge mellem. Personalet guider med teknikker og inspiration til at komme godt i gang. Der er næsten 100 tilgængelige farver, så det er kun fantasien, der sætter grænser i forhold til design.

Art By Me er et uformelt sted, hvor der er plads til at gratte i malingen og spilde. Og heldigvis behøver du ikke rydde op efter dig – det gør personalet gerne.

Der er skruet helt op for den hyggelige stemning i caféen, som byder på et stort udvalg af drikkevarer og snacks.

 

Priser og booking

Det anbefales at booke bord på forhånd, så alt er klar til dig, når du ankommer. Du kan booke bord via dette link. Når du booker, har du adgang til en stol i 2½ time. Ved ankomst skal du vælge et stykke keramik blandt de 250 forskellige designs. Du kan vælge alt fra kopper til små figurer, tallerkener, vaser og krukker. Du har fri adgang til maling og redskaber.

Prisen afhænger af, hvilket stykke keramik du vælger. Det ligger i lejet 125-800 kroner. Prisen er inklusive maling, vejledning, glasering og brænding. 

Når du er færdig, afleverer du dit kunstværk til personalet, som sørger for at det bliver brændt og glaseret. Du får besked pr. sms, når det kan afhentes.

Hvis du ikke har lyst til at male, men bare vil nyde solen på en sommerdag, er du velkommen til at tage plads på de udendørs siddepladser på Torvet og nyde en kop kaffe eller slukke tørsten i en kold læskedrik. 

 

Events og fester

Den første onsdag i hver måned åbner Art By Me op for krystalskabet og inviterer til krystalværksted. Her benyttes de særlige krystalglasurer, som giver et flot farvespil og et smukt metallisk skær.

Art By Me er også en sjov og unik ramme om din fødselsdagsfest, polterabend eller lignende, hvor I kan få et fælles minde om en sjov aktivitet. Læs mere om mulighederne på Art By Me’s hjemmeside eller kontakt caféen telefonisk for yderligere info.  

 

En del af Kystlandets Art Map

Art By Me Horsens er en af mange interessante lokale kunstoplevelser. På denne side kan du hente kortet og få inspiration til gallerier, kunsthåndværkere og workshops i området