Destination Kystlandet

Malling Kro

Tag på ophold hos det historiske Malling Kro, hvis historie går helt tilbage til 1884. Her kan du lade dig forkæle i idylliske landlige rammer, med god service, skønne faciliteter og ikke mindst gastronomi på højt niveau.

Kroophold med hygge og nærvær

Så snart du ankommer til Malling Kro vil du fornemme, hvordan stedet har dannet ramme om afslappende ophold, arrangementer og middagsselskaber gennem halvandet århundrede. De gamle lokaler er særdeles velholdte og renoverede, og byder på flotte værelser med alle de moderne faciliteter som du efterspørger.

Kroen rummer otte værelser – alle med eget badeværelse, TV og Wi-fi. Som gæst har du mulighed for at benytte kroens gårdhave og terrasse, når du trænger til en hyggelig stund.

 

Ophold for enhver smag

Malling Kro tilbyder forskellige ophold efter dit behov. Du kan vælge et klassisk kroophold med en lækker tre-retters-menu, vinmenu, morgenmad og overnatning i dobbeltværelse. Eller prøv opholdet for livsnydere, hvis der skal skrues op for den gastronomiske forkælelse. Er du til wellness, så er der naturligvis også et ophold til dig med en skøn helkropsmassage og yoga.

 

Store madoplevelser venter

En stor del af et ophold hos Malling Kro er det gastronomiske indslag. De dygtige og erfarne kokke serverer velsmagende retter, der er en fryd for alle sanserne. Nøjsomt udvælges råvarer af højeste kvalitet fra de bedste lokale leverandører, der sammensættes på en måde, der skaber en helhedsoplevelse ud over det sædvanlige.

 

Her finder du kroen

Om du er i bil eller med offentlig transport er det let at komme til Malling. Landsbyen ligger ganske tæt på Østjyske Motorvej E45 og har egen stor parkeringsplads. Malling ligger midt mellem Odder og Aarhus. Du har mulighed for at tage Letbanen mellem de to byer, der stopper lige ved kroen eller hoppe på bus 100, der også har stoppested ganske tæt på kroen.

 

Book dit ophold

Kontakt Malling Kro på telefon eller mail for at høre nærmere om mulighederne for et ophold.

 

Det oplagte valg til dit næste selskab

Malling Kro har stor erfaring i at afholde arrangementer og events for private. Kroen råder over flere forskellige lokaler til begivenheder – fra de helt små til de store med op til 90 deltagere. Om du er på udkig efter de helt rigtige rammer til bryllup, konfirmation, dåb eller meget andet, så finder du det hos Malling Kro.