Når familien skal på campingferie, skal hunden naturligvis med!
Derfor kan du også, for et mindre beløb, medbringe din hund på de fleste af Kystlandets campingpladser.
Ferier din hund vil elske dig for
På Horsens City Camping finder du både en større indhegnet hundeskov på pladsen, og få hundrede meter væk ligger der en offentlig hundeskov i Elbæk Skov.
Er din hund glad for lange gåture i skoven, er der på Rosenvold Strand Camping ved Vejle Fjord mulighed for at give hunden et bad efter en beskidt gåtur. På pladsen er der også en stor indhegnet hundegård, hvor hunden kan løbe frit og finde nye legekammerater.
Har du en vandglad hund, så ligger Saksild Strand Camping lige ud til stranden og havet, hvor hunden kan blive nedkølet på en varm sommerdag. Hver dog opmærksom på, at hunde skal føres i snor fra den 1. april til 30. september på de danske strande.