Gå til indhold
Unge festivals gæster til Wall of Sound

Harry Styles kommer til Horsens - planlæg din tur

Foto: Hanne Nielsen

Her er din fulde guide til to dage fyldt med fest og farver.

Er der overhovedet noget at lave i Horsens? 

We know, we know... Vi har ikke det bedste ry, men Horsens er altså hverken en hårdtslående industriby eller en lille søvnig provins længere. 

Horsens er spirret ud af sin blakkede forhistorie, godt hjulpet på vej af de sidste 20 års store koncerter med bl.a. Madonna, Rolling Stones, Pink, Metallica og Ramstein - og One Direction. Derudover har lokale ildsjæle i løbet af de seneste år været bannerførere for en mangfoldig hverdagskultur i byen - for især unge. Her pibler det frem med brusende kultur-lommer - tæt på hinanden - hvor du og vennerne kan berige jer med streetart, quirky og kreative workshops, litteratur, teater, dans, glitter, talks - og ikke mindst musik.  

Med et mega-gymnasium, handelsskole, VIA University College og et unge-kulturhus er Horsens en by, der prioriterer at skabe nogle rammer, der gør det trygt og sikkert for unge at færdes i byen.

Vi bliver rigtig mange, der skal feste (og færdes) sammen - så husk - TPWK!

Should we just keep driving? 

Slet ikke. Faktisk er tog og bus den letteste måde at komme til koncerten på. Horsens Banegård og busterminal ligger nemlig kun 5 minutters gang fra gågaden Søndergade, hvor alle warm-up aktiviteterne finder sted. Herfra tager det 20-30 minutter at slentre op til Forum Horsens, hvor koncerten afholdes. (Hent rute her)

Hvis du kommer i bil, skal du være opmærksom på, at de tilgængelige parkeringspladser ligger noget længere fra koncertpladsen. Det meste af Horsens bliver et trafikalt knudepunkt, når 30.000 skal til fest på samme tid, så ofte kan der være kilometerlange køer fra alle indfaldsveje. Derfor anbefaler vi, at man ankommer i enormt god tid, hvis man har brug for at have bilen med. 

Download Kystlandets City Map over Horsens og find let vej.

Luftfoto af Husodde ved Horsens Fjord med Husodde strand og Horsens CIty Camping
Bynær strandtur ved Husodde
Skulptur på gavl i Horsens af Sofia Ivarsson
Stil kultursulten i industribyen Horsens
Banestien Horsens-Odder
En dag ved kysten

#kystlandet: