Gå til indhold
©  Foto:

UKÆNT

Kig ind i denne kreative butik nær centrum af Horsens, som huser hele tre virksomheder. Hos UKÆNT er der åbne værksteder, hvor du kan følge med i tilblivelsen af kunst eller prøve at lave dit helt eget lys. Gå også på udkig i det spændende udvalg af brugskunst og design på hylderne.  

Kreativt samlingssted og butik

UKÆNT er en ny butik og multi-krea-hub, som rummer mange muligheder i en og samme bygning. Her holder tre virksomheder til med hver deres unikke karakter og speciale. knust. som laver farverige, upcyclede værker, AHNE®, som laver farverige, hånddyppede lys og Flirt, som producerer økologisk, minimalistisk og håndtrykt tøj med et snert af humor. Sammen har de skabt en spændende butik, hvor der foruden egne produkter sælges brugskunst og farverige design items – ofte unika - af nøje udvalgte, mindre producenter. Der er altid kaffe på kanden og plads til en snak med butikkens indehavere, og vi tør godt garantere, at du ikke kan besøge butikken uden at finde ny inspiration til indretningen derhjemme.

 

Krea workshops året rundt

UKÆNT har en kalender, som bugner af kreative workshops for både voksne og børn. Så kom med og lav dine egne lys, brugskunst, smykker og meget mere. Udvalget af workshops spænder bredt, og der vil også være gæsteworkshops, som afholdes af andre dygtige, kreative sjæle i butikken.

Du kan få overblik over kommende workshops på UKÆNT’s Facebook side.

 

Åbningstider

UKÆNT har åbent mandag-fredag i perioden 14:00-18:00. Der kan være særlige åbningstider i forbindelse med ferier, så hold øje med Facebook eller hjemmesiden.

 

Om knust.

Bag knust. står kunstnerne Maria Emilie og Jesper. Sammen skaber de farverige og livlige malerier, der vil pynte i ethvert hjem på ganske unik vis. Motiverne er abstrakte, og kunsterne har fokus på upcycling og genbrug. Du kan altid finde et udvalg af deres malerier i butikken. Foruden malerierne har de også produceret en række plakater, som ligeledes er til salg i butikken.

 

Om AHNE®

Michela Kiilerich er kvinden bag AHNE®, som producerer farverige levende lys. Hos UKÆNT har hun både produktion, showroom og butik, og der er altid et udvalg af unikke, farverige lys på hylderne. Lysene bliver dyppet i smeltet, farvet voks, så de får hvert deres unikke touch.

Du har desuden mulighed for at komme ind i butikken fra gaden og lave dit helt eget lys i lige præcis de farver som du foretrækker.

 

Om Flirt

Flirt producerer håndtrykt tøj og totebags. Alt tøj produceres med omtanke – det er således både økologisk, vegansk og skabt med bæredygtighed for øje. Både unisex tøj og tasker har et simpelt minimalistisk udtryk med et håndtrykt motiv, som både er humoristisk og skarpt.

Kig ind i butikken og se de seneste motiver. 

#kystlandet: