Destination Kystlandet

Tivoli Friheden

Besøg Tivoli Friheden midt i hjertet af Aarhus og få sjov, hygge og action i en forlystelsespark, der byder på oplevelser for hele familien! Du kan blandt andet se frem til et forår i fuldt flor, hvor du som gæst i maj måned kan opleve over 100.000 farverige og frodige forårsblomster overalt i parken. Tivoli Friheden åbner Skærtorsdag den 1. april 2021.

Masser af sjove og vilde forlystelser

Tivoli Friheden er Aarhus’ forlystelsespark, som ligger i gåafstand fra centrum i den smukke Marselisborg Skov. I Tivoli Friheden kan du, uanset om det er sommer, påske, efterårsferie eller jul, få sus i maven i vilde rutsjebaner, opleve masser af forlystelser, boder, spil og legepladser. Her er der noget for alle, både børn og voksne - uanset om du er til gys, grin, hygge eller action.

Gys - og nerver af stål

Har du nerver af stål, og tør du køre med end 70 kilometer i timen med hovedet nedad? Så kig forbi Dragen og Cobraen, hvor du med garanti får fuld fart fremad, gys og spænding.

Eller hvad med svinggyngerne, Rio Grande eller motorbådene - eller Himmelrummet, som binder dig til kometens hale og kaster dig ud i en brydende 1.080 graders centrifuge af spin, drej, snur og stjerner? Du kan også møde Pjerrot, der underholder de mindste, eller parkens egne maskotter Fru Frø og Hr. Kanin. Og hen over sæsonen kan du også opleve forskellige events til både børn og voksne.

Hvis det skal være mere stille og roligt eller lidt romantisk, kan du nyde udsigten ud over den flotte park med en tur i Pariserhjulet.

Du kan også møde Pjerrot, der underholder de mindste, eller parkens egne maskotter Fru Frø og Hr. Kanin. Og hen over sæsonen kan du også opleve forskellige events til både børn og voksne. 

Fed Fredag i Friheden

Fed Fredags koncerter er desværre aflyst i 2020. Men du kan helt sikkert glæde dig til næste sæson, hvor Tivoli Friheden igen vil byde på en lang række koncerter under temaet Fed Fredag med de bedste danske navne inden for pop og rock.

Foråret i fuld flor

Holder du også af tulipaner - mange tulipaner? Det er, hvad der venter dig i et besøg i Tivoli Friheden i foråret. Her vil være et hav af tulipaner, men også narcisser, prydløg og kejserkroner pryder overalt, så glæd dig til en fantastisk forårsscene midt i friheden.

Danmarks største blomsterfestival

Hele juli måned kan du se, dufte, mærke og tænke blomster i et helt nyt lys - når Tivoli Friheden inviterer til Danmarks største Blomsterfestival. Under overskriften ”Power of Flower” vil parken være i grøn topform med ganske særlige koncept-haver.

Endnu flere forlystelser ...

Himmelrum

Den nye forlystelse i 2020 er Himmelrum, som binder dig til kometens hale og kaster dig ud i en brydende 1.080 graders centrifuge af spin, drej, snur og stjerner! Her udfordrer du tyngdekraften, glemmer tiden og mærker livet!

Bille By for de mindste

Bille By er en bydel, der især henvender sig til familier med mindre børn. Her kan du prøve Bisværmen, der kører dig rundt og rundt eller tage dit helt eget kørekort og suse rundt i de små el-biler. Midt på torvet møder du Græshoppen, som hopper og snurrer rundt i en højde op til 11 meter. En sjov forlystelse, der giver sus i maven.

Solstorm

Solstorm er årets nye børneforlystelse, der sender de mindste børn ud i et ukontrollabelt spin på en rejse omkring solen. Og her er der garanteret sus i maven og høje grin. Så kom forbi og mærk solens kræfter, når Solstorm sender de mindre børn afsted på en eventyrlig rejse mellem universets planeter.

Sky Tower

Hvis du er typen, der hele tiden går og venter på det næste adrenalin-kick, så er Sky Tower i Friheden lige præcist det, du har gået og ventet på. Det her er ikke for tøsedrenge. Kun for dig, der har nerver af stål, og bogstaveligt talt ikke er bange for at kaste dig ud i vilde oplevelser. Når du står 40 meter over jorden, og kan se ud over hele Aarhus, er det kun de sejeste, der stadig tør tage springet. Foran dig venter det vildeste frie fald, hvor du når op på 90 km/t inden nettet fanger dig. Nu er der kun ét spørgsmål tilbage: Tør du?

Hjertekig!

Hjertekig er med en højde på 65 meter Danmarks højeste frie-fald-forlystelse. Hjertekig er så markant, at den ændrer Aarhus Skyline. Du kan endda opleve turen i Hjertekig på to forskellige måder - alt efter ønske. Er du en vovehals, er det muligt at få et fald fra fuld højde og opnå en acceleration på 5G. Vil du derimod bare nyde udsigten i ro og mag, kan du tage turen i et stille og roligt tempo, roterende rundt om tårnet hele vejen op og ned.

Vandvittigt sjovt! 

I Frihedens Tivoli VanDvittig er vand til for at blive leget med. Et stort område af parken er lavet om til et rent vandeldorado. Her er alt tilladt, så når du har fået overblikket fra toppen af sørøverskibets klatretårn, så er du klar til at begynde at bygge dæmninger eller ro en tur på søen. Der er også vandkanoner, så hvis du er dygtig, kan du ramme din familie og venner.

Og endnu flere forlystelser ...

Planlæg hele dagen i Tivoli Friheden

Med alle de aktiviteter kan du hurtigt blive sulten. Men der er ingen grund til at gå sulten rundt i parken, du kan både give dig i kast med den klassiske burgermenu eller den familievenlige All-You-Can-Eat-buffet. Du er også velkommen til selv at medbringe din egen mad. Rundt omkring i Friheden er der en række hyggelige grill-pladser - perfekte til bøffer og picnic.

Restaurant Friheden

Friheden All Inclusive

Med Friheden All Inclusive har du mulighed for at opleve en hel dag i Friheden til en fast pris. Tivoli Friheden kalder det selv "All Inclusive", hvor der er entré, turbånd, All-You-Can-Eat buffet, værdikupon til softice, popcorn, candyfloss eller kaffe og en værdikupon til spil og boder med i prisen. Du kan se priser og købe det på Tivoli Frihedens hjemmeside eller ved indgangen til parken. 

*All inclusive kan købes hele sæsonen - gælder dog ikke på Fede Fredage.

Åbningstider og priser til Tivoli Friheden

AarhusCARD

Med AarhusCARD får du gratis adgang til Tivoli Friheden. Vær opmærksom på, at dette ikke gælder turbånd. 

#tivolifriheden #visitaarhus #visitaarhusregionen