
Cafe Den Gamle Smedie
Midt på Hjarnø ligger øens kulinariske samlingspunkt. En hyggelig café med en varm og personlig stemning og dejlige, folkelige retter, der kan nydes i skønne rammer både ude og inde.
Caféhygge og østemning
I hjertet af Hjarnø, den lille ø i Horsens Fjord, ligger det lokale spisested, hvor du kan sætte tænderne i et væld af velkendte og populære retter, tilberedt med charme og kærlighed.
Caféen har åbent i sommerhalvåret, når turisterne strømmer til øen. Du kan både kigge forbi til frokost eller aftensmad – eller måske en kold øl eller kaffe og kage til en afslappende stund ud på eftermiddagen. Du kan vælge at sidde indendørs i caféen eller få maden serveret i den hyggelige og hjemlige gårdhave.
Lækre retter for enhver smag
Menuen hos Den Gamle Smedie rummer et varieret udbud af retter, hvor alle kan finde noget, som falder i deres smag.
Til frokost kan du blandt andet vælge smagfulde favoritter som stjerneskud, tarteletter, steak, burger, salat og en frokosttallerken med blandet pålæg.
Til aften udvides menuen blandt andet med pasta, schnitzel og et udvalg af desserter. Og så har familiens yngste naturligvis deres helt egen menu med lækre fristelser.
Om Hjarnø
Hjarnø er lettilgængelig østemning, ganske tæt på kysten og Horsens. Hjarnøfærgen sejler mere end 30 gange om dagen fra færgehavnen i Snaptun, og sejladsen tager kun fem minutter. Øen er ikke større end at man kan gå rundt. Fra havnen er der cirka 1,5 kilometer til Den Gamle Smedie. Øen byder på smuk natur, historiske attraktioner og masser af hyggelig østemning.