Destination Kystlandet
Verdens Mindste Krydstogt i TV2 Østjylland juni 2021

'Verdens Mindste Krydstogt' skal skabe øget turisme i det østjyske øhav

6/2/2021

TV2 Østjylland var med, da "Verdens Mindste Krydstogt" stævnede ud fra Hou på den allerførste testtur med skibet ladet med udvalgte medarbejdere fra rejsebureauer, turistorganisationer og andre med interesse i den danske turismebranche.

Idéen til "Verdens Mindste Krydstogt" opstod sidste år, hvor direktør i Destination Kystlandet Helle Berthold Rosenberg ønskede at sætte fokus på de fantastiske oplevelser, der er i Det Østjyske Øhav, og skabe grobund for øget turisme og vækst på øerne.

Verdens Mindste Krydstogt er udviklet af Destination Kystlandet i samarbejde med Aarhus SeaRangers og VisitSamsø med støtte fra Danmarks Erhvervsfremmestyrelse.

Se hele indslaget fra TV2 Østjylland herunder og læs mere på www.verdensmindstekrydstogt.dk

 

- Der er andre, der er gode til kasino og swimmingpools. Vi er et super eksklusivt produkt. Ikke eksklusivt i den forstand at det er femstjernede hoteller, men eksklusivt i den forstand, at det er en oplevelse for de få og det er en unik måde at komme tæt på øboerne, opleve den charme der er i historien om naturen og få noget, som man ikke bare lige kan gå ud og købe normalt.