Besøg den smukke, dybe skov ved Sondrup
Køreturen ud til Sondrup er i sig selv enestående. Vi kan også varmt anbefale den som cykeltur, men husk badebukser og håndklæde, så indsatsen kan præmieres på behørig vis med en forfriskende dukkert.
Den lokale kunstner Phuc Van Dang har dekoreret sten derude med sine smukke kunstværker – prøv at se, om du kan finde dem alle. Mens du er i Sondrup, kan en tur ned til vandet også være en oplagt mulighed. Du kan tage de smukkeste billeder, og der er rig mulighed for at fange krabber fra badebroen. Bare husk spand og krabbefiskestang. Nogle bruger hamburgerryg, men blåmuslinger er også ideelle, hvis du kan finde nogle i vandet.